Velgørende organisationer som Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke skal overvåges tættere: Regeringen frygter at de vil blive misbrugt at terrorister.
Danske velgørende organisationer og deres bidragydere skal kigges over skulderen. Ngo’er som Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp risikerer nemlig at blive misbrugt af terrorister, mener økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen.
Idag førstebehandler Folketinget hans lovforslag L41, der opremser en lang række krav til de velgørende organisationer:
Fremover skal de danske ulands- og hjælpeorganisationer garantere, at deres samarbejdspartnere i udlandet og deres bidragydere ikke er terrorister og enhver mistanke om terrorfinansiering skal indberettes. De velgørende ngo’er skal i mindst fem år gemme oplysninger om pengeoverførsler og oplysninger om, hvem der ejer, kontrollerer og leder organisationens aktiviteter.
Endelig skal Finanstilsynet – uden dommerkendelse – til enhver tid kunne få adgang til de almennyttige ngo’er for at indhente oplysninger.
Isobro, der organiserer 103 almennyttige indsamlingsorganisationer i Danmark advarer om, at forslaget risikerer at betyde færre penge til verdens allerfattigste:
– Hvis lovforslaget betyder øget kontrol, kan pengene kun tages ét sted fra: Fra de bidrag organisationerne modtager fra tusindvis af danskere. Det betyder færre penge at gøre godt med ude i verden, siger generalsekretær i Isobro, Robert Hinnerskov, til Arbejderen.
Finanstilsynet indrømmer, at de velgørende organisationer fremover kan komme til at stå i et »dilemma«, hvis de vil have nødhjælp frem til nødlidende i eksempelvis Gaza og ikke må samarbejde med en organisation som Hamas, der er opført på EU og USA’s terrorlister.
– De almennyttige organisationer kan sagtens komme til at stå i nogle dilemmaer, som jeg ikke kan give noget svar på her og nu, siger Michael Landberg, specialkonsulent og jurist hos Finanstilsynet, til Arbejderen.
Finanstilsynet har en liste over lande, som de velgørende organisationer skal være særligt varsomme med at operere i, blandt andre Venezuela og Bolivia.
– Her er en forhøjet risiko for, at de velgørende organisationers lokale samarbejdspartnere kan være infiltreret af mørke kræfter. Men det er vanskeligt. Man kan ikke opstille regler for, hvordan de almennyttige organisationer kan være sikre på, at deres samarbejdspartnere ikke medvirker til finansiering af terrorisme. Vi vil udbygge reglerne undervejs, siger Michael Landberg.
Ifølge Finanstilsynet findes der ingen eksempler på, at terrorister har infiltreret danske velgørende ngo’er.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
