Regeringen sender hele regningen for sin ghettoplan på i alt 18,5 milliarder kroner videre til lejerne i landets almene boligselskaber.
Det bliver lejerne, som må betale for regeringens løft af landets 29 ghettoer og almene boligområder.
Regeringen tager frem til 2016 18,5 milliarder kroner fra lejernes Landsbyggefond til at føre sin ghettoplan ud i livet. Det fremgår af den aftale, som regeringen indgik mandag med Dansk Folkeparti og Radikale som led i næste års finanslov. Der er ikke andre penge til ghettoplanen end pengene fra Landsbyggefonden, oplyser Socialministeriet til Arbejderen.
Pengene i Landsbyggefonden stammer fra indbetalinger fra de 550.000 lejere i landets almene boliger.
Op mod to milliarder kroner af det samlede beløb skal gå til sociale indsatser i udsatte boligområder.
– Regeringen tørrer regningen for sociale problemer af på lejerne.Regeringen vil rive ned og lave grønne områder og have færre flygtninge og indvandrere ind. Men problemerne skal findes udenfor ghettoerne. Det handler jo om, at mange ikke har en uddannelse og et arbejde, siger Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut til Arbejderen.
Han har svært ved at se fornuften i, at det er de almene lejere, der alene skal bære byrden for sociale problemer.
Regeringen vil bruge en halv milliard fra Landsbyggefonden til at rive boligblokke ned i udsatte boligområder. Ifølge socialminister Benedikte Kiær rækker beløbet til at rive 2000 boliger ned.
Målet med planen er, at i år 2020 skal hver anden ghetto være væk.
Fem milliarder kroner fra Landsbyggefonden skal frem til 2013 bruges til et løft i både ghettoer og andre almene boligområder.
Boligselskabernes Landsforening (BL) er positiv over, at der også bliver penge udenfor de såkaldte ghettoer.
– Det er vigtigt, at lejernes egne penge bliver brugt bredt på de 45.000 boliger, som står i kø for at blive renoveret. Vi anerkender, at der er brug for en boligsocial indsats, og at Landsbyggefonden skal være med til at betale. Men vi kunne få en endnu mere ambitiøs indsats, hvis staten også lagde nogle penge, siger Bent Madsen, administrerende direktør i BL.
Igennem de sidste tyve år har lejerne selv via Landsbyggefonden betalt 73 procent af de i alt 48 milliarder kroner, der er brugt på ghettoer og almene boligområder.
Venstre fastholder, at lejerne må betale:
– Ghetto-udspillet sikrer en bred, social indsats til gavn for os alle sammen. Staten lægger pengene ud. Men det er rigtigt, at det til syvende og sidst er lejerne, der bor i de almennyttige boliger, der kommer til at betale. Statskassen er ikke bundløs. Vi har ikke ubegrænsede midler. Det handler alt sammen om prioritering, siger Venstres boligordfører, Peter Madsen til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
