Arbejderen starter eftersøgningen af 41-årige Gitte Lillelund Bech, som lovede os et interview og siden forsvandt sporløst.
41-årige Gitte Lillelund Bech blev sidst set den 13. oktober på Kastellet i København, hvor hun fremlagde regeringens nye veteranpolitik.
Gitte har brunt, skulderlangt hår og var ved sin forsvinden iført rødt halstørklæde og sort jakke.
Arbejderen vil meget gerne høre fra læsere, som har set Gitte.
Vi har nu i over tre uger ventet på et interview med hende, som vi var blevet lovet af Forsvarsministeriet, men da vi trods gentagne henvendelser endnu ikke har hørt fra hende, er vi ved at blive bekymrede.
Det tætteste vi er kommet på et livstegn fra ministeren, er en email fra hendes pressesekretær, Nicholas Lundgard, som tikkede ind på redaktionen i fredags.
Her forholder Forsvarsministeriet sig til den stribe artikler, hvor Arbejderen de sidste uger har afsløret, at Danmark med den hånd har underskrevet FN’s konvention mod klyngevåben og med den anden hånd investerer 500 millioner kroner i et våbenfirmaet Lockheed Martin, der producerer dele til klyngebomber.
Pengene bruges til at udvikle det højteknologiske bombefly Joint Strike Fighter, som står på forsvarets ønskeliste.
»Der har fra såvel forsvaret som fra dansk industri været et ønske om at deltage i samarbejdet om udviklingen af Joint Strike Fighter kampflyet. Det har ikke været et krav til de mulige leverandører af nye kampfly, at de ikke må være involveret i produktionen af klyngeammunition. «, skriver forsvarsministeriet i emailen.
Ministeriet understreger, at de støtter klyngebombekonventionen, men mener ikke at den forhindrer staten i at indkøbe krigsmateriel fra virksomheder, der også producerer klyngevåben.
Det svar er imidlertid ikke nok til at dulme vores bekymring for hvor Gitte er blevet af. Vi ringede derfor i går til Nicholas Lundgard for at spørge, om Gitte Lillelund Bech har glemt vores aftale.
– Jeg ved om nogen at du har rykket for svar, men ministeren har altid travlt, siger han til Arbejderen.
Men vi blev jo lovet et interview for flere uger siden. Hvorfor får vi så en tør mail fra ministeriet?
– Vi har valgt at gøre det på den måde.
Ja, det fremgår. Kan du uddybe hvorfor I har valgt det?
– Vi har valgt at gøre det på den her måde.
Men hvorfor?
– Vi har valgt at gøre det på den måde. Skal jeg sige det for sjette gang eller forstår du budskabet?
Skal vi forstå det sådan, at Gitte Lillelund Bech alligevel ikke vil tale med os om statens investeringer i Lockheed Martin?
– Antydninger, det er en sjov ting. De kan være både rigtige og forkerte.
Men betyder det, at hun ikke vil tale med os?
– Jeg har set i ministerens kalender, og det ser vanskeligt ud. Der er en del rejseaktivitet, slutter Nicholas Lundgard, og opfordrer til – endnu engang – at sende en email med vores spørgsmål til ministeren.
Det gør vi selvfølgelig, ligesom vi fortsætter eftersøgningen af Gitte Lillelund Bech.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
