06 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Asylbureau kræver frifindelse

Asylbureau kræver frifindelse

Tirsdag, 28. september, 2010, 09:54:19

Vi havde en indsamlingstilladelse fra politiet – og fulgte Udlændingeservices regler til punkt og prikke, fastholder Asylbureau. som i går var i retten.

Asylbureau kræver frifindelse
Mette Kramer Kristensen
Asylbureau fulgte alle regler til punkt og prikke. Derfor kan vi ikke forestille os andet, end at Københavns Byret pure frifinder os og frigiver vores midler, forudser Jakob Hjuler Tamsmark, talsperson for Asylbureau til Arbejderen.

Frifindelse!

Aktivisterne fra Asylbureau ApS var ikke i tvivl foran byretten i går, hvor de var sat på anklagebænken: Bureauet skal have deres beslaglagte penge tilbage og pure frifindes.

– Anklagen er helt i skoven. Asylbureau fulgte alle regler til punkt og prikke, så vi kan ikke forestille os andet, end Københavns Byret pure frifinder os og frigiver vores midler, siger Jakob Hjuler Tamsmark, talsperson for Asylbureau til Arbejderen.

Asylbureau ApS blev stiftet den 17. august sidste år for at drive vikarbureau for de udvisningstruede afviste irakiske asylansøgere.

Asylbureauet ville bruge Udlændingeservice’s såkaldte beløbsordning, der giver udlændinge og asylansøgere mulighed for at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, hvis de ansættes i Danmark til en løn på mindst 370.000 kroner om året. Til formålet gik de i gang med at indsamle penge.

– Asylbureau ApS’ forsøg på at ansætte afviste irakiske asylansøgere var fuldt ud lovligt. Asylbureau ApS’ indsamling var godkendt af politiet. Derfor er det besynderligt, at bureauet i dag sidder på anklagebænken, siger advokat Christian Dahlager, som er forsvarer for Asylbureau, til Arbejderen.

Bureauet fik imidlertid aldrig ansat nogle irakere. Politiet beslaglagde Asylbureau ApS’ konto den 8. oktober sidste år. Herefter blev bureuaet sigtet for at medvirke til at beskæftige personer uden arbejdstilladelse. Men den holder ikke, mener advokat Dahlager:

– Asylbureau betingede sig, at asylansøgerne kun blev ansat, hvis de fik Udlændingeservices tilladelse. Desværre nåede Udlændingeservice aldrig at godkende de afviste irakeres ansættelseskontrakter, for irakerne blev hentet af politiet midt om natten og deporteret ud af landet. Idag ved ved vi, at flere af irakerne sidder i fængsel, konstaterer Christian Dahlager.

Elisabeth Boserup er anklager i sagen. Hun var yderst fåmælt, da hun forlod retten efter gårdsdagens møde:

– Politiet burde selvfølgelig ikke anerkende en indsamling, som går til et ulovligt formål, lød den korte kommentar fra Elisabeth Boserup.

Hun har ikke yderligere bemærkninger til sagen, og vil afvente rettens afgørelse. Der falder dom i sagen mandag den 4. oktober klokken 13.

Efter at Asylbureau ApS i august-september 2009 begyndte at indsamle penge, og søge job til de afviste irakere, tog regeringen og Dansk Folkeparti initiativ til at ændre loven.

Iseptember 2009 indgik de tre partier et forlig – og i januar 2010 trådte nye stramninger af Udlændingeloven i kraft: Ide nye regler bliver det slået fast, at beløbsstøtteordningen ikke kan bruges til at få lovligt ophold, hvis asylansøgeren ikke har lovligt ophold i Danmark eller har fået besked på at rejse ud af Danmark inden en bestemt dato.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2010 - 09:54   03. sep. 2012 - 12:41

Indland