Er 12 minutter en fair løsning? Siden Socialdemokratiet og SF i maj måned fremlagde oplægget »Fair Løsning« har debatten været livlig. Ikke mindst sloganet om 12 minutter har skabt furore ude på landets arbejdspladser, da det griber dybt ind i den kamp, arbejderbevægelsen har ført gennem mere end 100 år for nedsat arbejdstid.
INITIATIVERNE I FAIR LØSNING
1. Flere job her og nu, fremrykning af offentlige investreringer
2. Investeringer i job som Danmark skal leve af i fremtiden
3. Trepartsaftale om langsigtet økonomisk holdbarhed
4. Mere og hurtigere uddannelse
5. Ny velfærd
ØKONOMIEN I FAIR LØSNING:
Statens økonomi skal i perioden 2011-2014 forbedres med 48,5 milliarder kroner, som skaffes på følgende måde:
Flere unge får en kompetencegivende uddannelse og flere unge starter og slutter deres uddannelse tidligere7,3 milliarder.
Trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om at yde mere arbejde 15,0 milliarder.
Øgede afgifter og skattebetaling, blandt andet en ny millionærskat på seks procent af indkomster over én million 12,2 milliarder.
Besparelser, blandt andet prioriteringer på medicin- og sundhedsområdet og mindre brug af private konsulenter i staten 4,0 milliarder .
Produktivitetsforbedringer i kommuner og regioner 10,0 milliarder.
De 48,5 milliarder kroner skal bruges til:
Nedbringe underskuddet på de offentlige budgetter 24,0 milliarder.
Øget velfærd, sundhed, folkeskole mv. samt erhvervspolitik 12,2 milliarder.
Overskud 12,3 milliarder.
Fair Løsning om uddannelse -16
Der skal gives et løft til voksen- og efteruddannelse og erhvervsskolerne skal styrkes.
Alle unge, der er i stand til det, bør færdiggøre deres uddannelse hurtigere. Målet er, at de unge i gennemsnit gennemfører deres kompetencegivende uddannelse mindst et halvt år tidligere end i dag.
En ny regering vil invitere personale- og elevorganisationer samt uddannelsesinstitutioner til en åben drøftelse af, hvordan målene nås.
Fair Løsning om skat -17
Det er helt rimeligt at kræve et større skattebidrag fra landbruget, den finansielle sektor, multinationale firmaer og andre, der direkte unddrager sig skat, samt fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen uden for eneretsbevillingen.
.... et markant højere skattetryk vil være til skade for dansk økonomi. Og markant lavere offentlige udgifter vil medføre uacceptable forringelser af velfærden. Derfor skal Danmark først og fremmest arbejde sig ud af krisen.
Fair Løsning om offentligt-privat samarbejde - 10
Danmark har brug for en pragmatisk opblødning af grænserne mellem den private og den offentlige sektor. Efter årtier med dogmatiske slagsmål om udlicitering og privatisering af statslige virksomheder, er tiden inde til offentligt-privat samarbejde på en lang række områder.
Fair Løsning om efterløn -23
Det samlede kontingent til A-kasse og efterløn fastholdes, men fordelingen ændres, så A-kassekontingentet gøres billigere, mens efterlønsbidraget bliver tilsvarende dyrere. Samtidig gives der i en periode mulighed for skattefri udbetaling af hidtil indbetalt efterlønsbidrag ved framelding fra efterlønsordningen.
Efter en vis årrække med medlemskab i efterlønsordningen etableres der mulighed for at »veksle« efterlønsrettigheder til kompetencegivende efter- eller videreuddannelsesorlov på dagpengeydelse. Vekselkursen kan for eksempel være, at halvandet års efterløn giver ret til et års uddannelse.
Fair Løsning om velfærd -18
Det nuværende serviceniveau i kommuner skal som minimum kunne opretholdes.
Produktivitetsforbedringer på én milliard årligt frem til 2015. Pengene skal blive i kommunerne og regionerne.
Mulighed for at udvikle den fremtidige service med tilkøbsydelser.
Ingen regler om udbudspligt.
Større retfærdighed i udligningen mellem kommunerne
Det offentlige sundhedsvæsen skal styrkes.
Fair Løsning om trepartsforhandlinger - 42
Socialdemokraterne og SF’s oplæg til trepartsforhandlinger er at sikre en samlet forbedring af den økonomiske holdbarhed på 15 milliarder kroner. De enkelte elementer er til fri forhandling. Det er en forudsætning for at nå målet, at øget arbejdstid indgår som en væsentlig del af løsningen.
Med en trepartsaftale forpligter arbejdsmarkedets parter sig til at bære en væsentlig del af ansvaret for økonomisk genopretning. Det fordrer en række målrettede initiativer som markant bryder med de senere års udvikling og giver organisationerne mulighed for at bevare og udvikle deres nøglerolle i dansk økonomi.
En trepartsaftale bør gennem aktiv socialpolitik fokusere på reformer, der nedbringer tilgangen til førtidspension, moderniserer fleksjobordningen, sikrer bedre integration, giver praktikpladsgaranti til alle unge på erhvervsuddannelserne og mindsker sygefraværet.
En bærende forudsætning for en trepartsaftale er, at parterne fremover afstår fra at forringe den økonomiske holdbarhed yderligere. Det være sig gennem arbejdstidsnedsættelser, skattelettelser eller ufinansierede forøgelser af de offentlige udgifter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
