370 tillidsfolk planlagde i går aktioner mod nedskæringerne i Københavns budget.
Vi vil ikke finde os i kommunens nedskæringer på børne- og socialområdet.
Sådan lyder meldingen fra de 370 kampklare københavnske tillidsrepræsentanter fra den pædagog-fagforeningen LFS, der i år var samlet til stormøde i Nørrebrohallen i København.
– Vi laver en massiv morgenaktion sammen med Københavns Forældreorganisation på næste onsdag og en stor demonstration både den 23. september og 7. oktober, varslede Jan Hoby, næstformand i LFS, overfor Arbejderen efter mødet.
Også pædagogerne i BUPL Hovedstaden raser over kommunens planer.
Her vækker især forslag om at samle institutionerne under en fælles ledelse, indføre tvungen sommerlukning, fjerne morgenmaden i vuggestuerne, øge forældrebetalingen og flytte fritidshjemmenes morgentilbud over på skolerne, harme.
Om det sidste siger formand Henriette Brockdorff:
– Det er et fuldstændig uigennemtænkt forlag, som økonomisk ikke fylder så meget, men som vil have store konsekvenser for de børn der bruger tilbuddet.
Man har tidligere haft forsøg med at flytte morgentilbuddet på ti fritidshjem, men alle ti forældrebestyrelser valgte at genindføre ordningen.
Følg med på 123hjemmeside.dk/besparelser
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278