På tredje måned bor hjerneskadede Jacob Kjær hjemme hos sine forældre, fordi hans kommune ser stort på loven og nægter ham et botilbud med det opsyn, hans har krav på.
af Anne Meiniche
31-årige Jacob Kjær er lige flyttet hjem til sin far og mor, og det er ikke med sin gode vilje. Ikke at Jacob ikke holder af sine forældre – det gør han bestemt – men han vil helst bo for sig selv og i nærheden af sine kammerater, som han har gjort det de sidste seks år.
Når Jacob alligevel ufrivilligt er endt på forældrenes landsted uden for Jyderup ved Kalundborg, er det fordi, han ikke er helt som andre unge. Og fordi Kalundborg Kommune pludselig lavede om på vilkårene for ham og ti andre borgere med forskellige handicap, da man fjernede døgnbemandingen i det støttecenter, som var kernen og livsnerven i deres botilbud.
– Vi fik én uges varsel. Så var vilkårene pludselig, at man gik fra at have en medarbejder i centret på alle tider af døgnet og ned til syv timers åbningstid i hverdagene og fire en halv time i weekenden, fortæller Jacobs mor Helle Kjær, som sammen med andre pårørende har protesteret voldsomt over kommunens beslutning.
Årsagen til Helle Kjærs vrede er ikke alene, at Kalundborg Kommune valgte at forringe Jacobs vilkår »overnight«. Årsagen er også at kommunen helt uden at tøve vælger at se stort på Jacobs lovfæstede ret til et botilbud med døgndækning. Sagen er nemlig, at Jacob på grund af sit handicap er helt afhængig af medicin og regelmæssigt indtag af væske, som andre må minde ham om, fordi han ikke kan huske det selv.
Jacob er præget af den senhjerneskade han pådrog sig, da han som 12-årig blev opereret for en svulst i hjernen. Den efterfølgende strålebehandling ødelagde Jacobs hypofyse, og han producerer ikke hormoner, som andre mennesker gør. Dem må han derfor have tilført i form af medicin tre gange dagligt. Samtidig lider Jacob af epileptiske anfald, diabetes og følger af blodpropper i benene.
Det var på den baggrund, at Jacob for seks år siden flyttede i egen lejlighed med tilknytning til støttecentret Kirsebærstien i Svebølle – et botilbud for borgere med psykiske og fysiske handicap i Kalundborg kommune.
I 2009 begyndte Kalundborg kommune at skære ned i udgifterne på det sociale område. I første omgang ramte dette Jacob på antallet af kontaktpersontimer. Jacobs kontaktperson var ellers en vigtig brik i puslespillet med at få tingene til at hænge sammen i Jacobs tilværelse.
Besparelserne betød, at Jacobs kontaktpersonordning blev skåret ned fra 18 til ni – og senere til seks timer om ugen. Jacobs forældre gjorde uden resultat indsigelse. De trøstede sig dog med, at Jacob stadig havde mulighed for at få hjælp i støttecentret.
– I slutningen af januar i år fik vi så noget af en »overraskelse«. Kommunen meddelte, at man pr. 1. februar ikke længere havde døgnbemanding i Jacobs støttecenter. Dermed var der ingen, der havde hånd i hanke med Jacobs gøren og laden – og heller ikke med hans medicin, fortæller Helle Kjær.
Jacob blev i flere omgange indlagt på Kalundborg Sygehus og på Rigshospitalet med kramper, fordi hans medicinering sejlede.
– Det er der jo ingen forældre, der kan holde ud at se på. Så selvfølgelig tog vi så Jacob hjem, siger Helle.
Og her er er Jacob så nu. Imens Kalundborg kommune på fjerde måned behandler hans sag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
