Du kan ikke se det i finanslovsforslaget – men regeringen har sat nye 364 milliarder kroner på højkant i statsgaranti for de danske bankers lån i andre banker.

Børnene betaler for bankpakke

Bille

Finansloven skærer dybt i børnefamiliers og arbejdsløses økonomi. Til gengæld har regeringen udstedt statsgarantier til de danske bankers kreditorer om, at de ikke mister så meget som en krone, hvis en dansk bank krakker.

Garantiordningen for Bankpakke I udløber den 30. september. Det ser ud til, at skæringsdatoen nås uden tab for den danske statskasse.

Men glæden kan blive kortvarig. Regeringen har nemlig med Bankpakke II udstedt en ny individuel statsgaranti til bankerne, som kan komme til at koste børnefamilier og andre skatteydere dyrt, advarer Enhedslistens politisk-økonomiske ordfører Frank Aaen.

De kan med denne statsgaranti i ryggen gå ud på det internationale pengemarked og låne milliarder af kroner til bankens egen pengekasse. Det kan de gøre frem til årets udgang, og garantien dækker lån med en løbetid på op til tre år.

– Der er foreløbig udstedt garantier for en samlet lånesum på hele 364 milliarder kroner. Det er penge, som landets børnefamilier, arbejdsløse og almindelige skatteborgere kan komme til at betale, hvis vi ryger ud i en ny krise, sådan som der er en del, der tyder på, forklarer Frank Aaen til Arbejderen.

Samuelsen melder pas
Arbejderen ville gerne have spurgt regeringens nye støtteparti i finanslovsforhandlingerne, Liberal Alliance, om partiets vurdering af riskoen for, at staten i de næste år kan blive påført nye tab på grund af pakkens bankgaranti.

Men Liberal Alliances partileder og politisk-økonomiske ordfører Anders Samuelsen siger til Arbejderen, at partiet slet ikke har nogen mening om den risiko.

– Det har jeg simpelt hen ingen kommentarer til, siger Anders Samuelsen.

Men som partileder og oven i købet politisk-økonomisk ordfører må du vel have gjort dig nogle tanker, da du stemte for bankpakkerne?

– Nej. Sådan fungerer det ikke. Vi har stemt for bankpakken II i tiltro til, at ministeriet har styr på tingene. Vi kan jo ikke sætte os ind i alle finesserne. Så det har jeg ingen mening om, siger Anders Samuelsen til Arbejderen.

NUL garanti mod krak
Den individuelle garantiordning skulle sikre bankerne mod at ryge ud i alt for megen turbulens efter den 30. september, hvor den generelle garantiordning ophører.

Men Frank Aaen gør opmærksom på, at den nye statsgaranti ikke omfatter dem, der har sat penge i bankerne. De er fra og med 1. oktober kun dækket af bankernes egen garantiordning, som alene omfatter indskud op til 750.000 kroner.

– Derfor vil vi se, at en masse erhvervskunder vil trække deres penge ud af de dårligst fungerede banker, herunder mange som har fået del i den individuelle garantiordning i Bankpakke II. Det er for eksempel det, vi kan se nu med Amagerbanken, forklarer Frank Aaen.

En ny skærpelse af krisen sammen med indskydere, der trækker penge ud, kan resultere i en ny række krak af banker, som staten har garantere lån for, advarer Frank Aaen.

Banker blev advaret
De gebyrer, bankerne skal betale for at få statsgarantien, blev forhøjet med 40 procent den 1. juli. Det var en af betingelserne for, at EU ville gå med til at forlænge ordningen med endnu et halvt år.

Regeringen havde allerede i januar hørt rygter om, at der ville komme sådan et krav fra EU, som synes at de danske banker slap for billigt i gebyr for statsgarantien.

Det fik daværende erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen tll straks at gå ud og advare bankerne om den kommende gebyr-forhøjelse, samtidig med at hun opfordrede dem til at skynde sig at søge om statsgarantien inden 1. juli.

50 banker reagerede på opfordringen. Havde de søgt senere end 1. juli i år, ville det højere gebyr have bidraget med yderligere omkring 700 millioner kroner til statskassen.

Til sammenligning koster regeringens beskæring af børnechecken børnefamilierne 350 millioner kroner i 2011 og 725 millioner kroner i 2012.