Danske Bank tørrer underskud på irske banker af på danske skatteydere ved at shoppe mellem skatteordningerne. Det vil S og SF have stoppet – men EU kommer i vejen.

I det omfang, det drejer sig om for eksempel kapitalens frie bevægelighed og reglerne for EU’s indre marked, er det EU’s regler der gælder. Så man kan ikke bare lave skattelovgivningen om, selv om de direkte skatter i princippet er et rent nationalt anliggende. Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet

Danske Bank har foretaget en skattemanøvre, som foreløbig har kostet den danske statskasse over tre milliarder kroner i tabte skatteindtægter. Det vil S og SF have stoppet.

Men skattemanøvren er helt efter reglerne. Og de er ikke sådan at ændre på, for EU har et stort ord at skulle have sagt her, forklarer Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Fra at have ladet overskuddene i sine udenlandske datterselskaber i Irland og Baltikum beskatte med disse landes lave skattesatser, er Danske Bank under finanskrisen  gået over til international sambeskatning. Det betyder, at banken kan trække underskuddene i de udenlandske banker fra i skat herhjemme.

Den slags skatteshopping vil S og SFsætte en stopper for, siger SF’s skatteordfører Jesper Petersen til dagbladet Politiken.

Men EU sætter sine grænser for, hvor meget Danmark kan bestemme selv på skatteområdet, selv om det i princippet ikke er underlagt EU, siger Bent Greve.

– I det omfang, det drejer sig om for eksempel kapitalens frie bevægelighed og reglerne for EU’s indre marked, er det EU’s regler der gælder. Så man kan ikke bare lave skattelovgivningen om, selv om de direkte skatter i princippet er et rent nationalt anliggende, siger Bent Greve til Arbejderen.

Klaus Hækkerup, socialdemokratisk medlem af Folketingets skatteudvalg, medgiver at EU skal ind over, hvis man skal lave om på selskabsskattereglerne. Men laves om skal de, understreger han.

– Det er jo ikke kun Danske Bank, det drejer sig om, men om at både danske og udenlanske koncerner åbenbart kan slippe for at betale skat i Danmark. Det skal vi have gjort noget ved, siger Klaus Hækkerup til Arbejderen.

I første omgang vil S og SF gå efter at få afklaret reglerne på området, og hvordan de måske kan skrues anderledes sammen.

– Men kommer selvfølgelig ikke uden om EU-reglerne på området. De skal også med, når vi skal have afklaret hvordan vi undgår skatteshopping fremover, siger Klaus Hækkerup.

I øjeblikket har EU-landene vidt forskellig skattesatser og fradragsordninger. Men EU-kommissionen har fremsat et forslag om en fælles selskabs-skattebase, der skal gøre virksomhedsbeskatningen i EU mere gennemskuelig ved at lave fælles regler for, hvad der skal beskattes, forklarer Bent Greve.

– Det betyder så også, at behovet for fælles selskabsskattesatser vil vokse – vi kommer i hvert fald ikke  uden om nogle minimumssatser for at undgå en nedadgående konkurrence-spiral på selskabsskatten, understreger Bent Greve.