45 millioner kroner. Så meget har regeringens omstridte renoveringspulje kostet at administrere. Det svarer til, at 45 medarbejdere ikke har lavet andet et helt år end at administrere puljen, skriver 3F Fagbladet.
Puljen er i forvejen blevet udsat for omfattende kritik, fordi den ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke har ført til mange nye byggeprojekter, men blot ført til en fremrykning af allerede planlagte projekter, og derfor kun vil give mellem 700 og 1000 nye job over tre år.
Samtidig viser en undersøgelse fra Ugebrevet A4, at pengene primært er gået til de rigeste boligejere. For eksempel er der i snit givet 1127 kroner til husstande i Vedbæk, mens Sydhavnen kun har fået 46 kroner per husstand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278