07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Handicappede mister bussen

Handicappede mister bussen

Onsdag, 18. august, 2010, 10:33:55

Handicappede på et bosted og ansatte på et Hospital bliver ramt, når Hillerød skærer på busdriften. Borgermøde samler chauffører og passagerer til protest.

Handicappede mister bussen
Tue Tortzen
Borgerne i Hillerød kæmper sammen med 3F, chauffører og vognmænd for at bevare deres busser.

De handicappede på bostedet Følstrup i Fredensborg kan fremover ikke længere tage bussen til deres værksted i Esbønderup, hvor de arbejder hver dag, og en ansat i genoptrænings-afdelingen på Esbønderup Hospital kan ikke komme på arbejde.

Sådan lyder et par af de klager, der kom frem på det borgermøde, som »Bevar din bus«-initiativet i Hillerød slog dørene op for mandag aften.

70 borgere og chauffører tog imod invitationen. Nogle tog ordet og fortalte om hvordan de bliver ramt, når Hillerød Kommune den 12. december i år skærer otte millioner kroner på busdriften.

– På mødet blev det tydeligt, at nedskæringerne rammer helt almindelige mennesker, der bruger bussen til at tage på arbejde. Det bliver helt umuligt for flere og flere – især ansatte med skæve arbejdstider – at komme på arbejde, hvis de bor eller arbejder i de små landsbyer, siger Tue Tortzen til Arbejderen.

Han sidder i byrådet i Hillerød Kommune for Fælleslisten og var mandag med i mødepanelet.

– Jeg undrer mig over, at kommunen tror man kan spare penge ved at nedlægge busserne. Hvordan skal de handicappede nu komme på arbejde?Skal institutionen købe en bus og sætte pædagogerne til at køre dem frem og tilbage, spørger Tue Tortzen.

Det er fagforeningen 3FFrederiksborg, borgere, chauffører og vognmænd der har dannet »Bevar din bus«-initiativet, som vil bevare den lokale kollektive bustrafik.

– Vi blev mødt af en god forståelse fra de lokale politikere. Men det stod også klart, at ingen rigtigt vil tage ansvaret for den kollektive trafik. De lokale politikere skyder skylden på regeringen – og regeringen skyder skylden tilbage på lokalpolitikerne, fortæller Morten Christensen fra 3F Frederiksborgs Transportgruppe til Arbejderen.

»Bevar din bus« vil nu afholde lignende møder i Helsingør og Græsted.

Læs mere på www.bevardinbus.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. aug. 2010 - 10:33   03. sep. 2012 - 12:41

Indland