01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1900 lærerjob forsvinder

1900 lærerjob forsvinder

Fredag, 15. april, 2011, 10:55:45

I 2010 og 2011 vil der blive nedlagt mere end 300 lærerjob i kommunerne. Lærernes formand er rystet over udviklingen.

Lærerformand Anders Bondo Christensen i dialog med en skoleelev.
Martin Mounzer

Når folkeskolerne starter det nye skoleår til august, vil der være 1896 færre lærere til at undervise eleverne.

Den seneste opgørelse fra Danmarks Lærerforening viser, at kommunerne vil nedlægge så mange lærerjob til sommer.

Den markante nedskæring kommer over i de 1090 lærerjob, som kommunerne nedlagde sidste år.

– De voldsomme besparelser i kommunernes budgetter udmøntes nu i stillingsnedlæggelser i en grad, så det er en reel trussel mod lærernes mulighed for at give eleverne en god undervisning. Vi har for nylig dokumenteret, hvordan kommunerne ansætter kolde hænder, samtidig med at de afskediger de, der hver dag knokler for at giverne eleverne et godt fundament for deres videre uddannelse, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han mener, at grænsen for, hvad skolen kan bære, for længst er overskredet. 

Det er mere end 80 procent af alle kommuner, der skærer ned på antallet af lærere. De allerfleste steder sker det for at overholde regeringens krav om nulvækst. Kun 234 af de 1896 lærerjob bliver nedlagt med henvisning til et faldende elevtal.

– Stillingsnedlæggelserne er et direkte udtryk for de massive besparelser på folkeskoleområdet, som vi har oplevet gennem de seneste to år. Men vi ved jo også, at der siden 2002 er brugt knap 3000 kroner færre pr. elev i normalundervisningen. Det kan vi ikke byde de danske skoleelever og lærerne, siger Anders Bondo Christensen.

Kravet om nulvækst gælder også de næste to år.

Hele undersøgelsen kan ses på www.dlf.org

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2011 - 10:55   03. sep. 2012 - 12:42

Indland