08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Multinationale betaler fortsat ingen skat

Multinationale betaler fortsat ingen skat

Tirsdag, 12. april, 2011, 10:59:39

Q8 fyrede ansatte og lukkede ned på deres olieraffinaderi i Stigsnæs – blandt andet derfor betaler de i dag nul kroner i skat.

Det er uanstændigt, at store selskaber, som gør brug af den danske infrastruktur – vores veje, vores uddannelsessystem, snyder sig udenom at betale deres bidrag. Danmark mister hvert år milliarder. Frank Aaen, skatteordfører for Enhedslisten.

En lang række store, multinationale selskaber betaler stadig ikke én 25 øre i skat i Danmark.

Enhedslistens skatteordfører Frank Aaen har gennemgået årsregnskaberne for de multinationale selskaber.Q8, Nestlé, Unilever, Kraft Food, Kelloggs, Fujitsu, Kinnarps, Elgiganten og Leaf Danmark er blandt de selskaber, som – på trods af millionomsætninger – ikke betaler skat.

– Det er uanstændigt, at store selskaber som gør brug af den danske infrastruktur – vores veje, vores uddannelsessystem – snyder sig udenom at betale deres bidrag. Det gør det bestemt ikke bedre, at flere af selskaberne ikke har betalt skat i en lang årrække, siger Frank Aaen.

Den nye skatteminister har aflyst forhandlinger om indgreb overfor de multinationale. Men på baggrund af den nye undersøgelse vil Aaen nu forsøge at samle flertal for et hurtigt indgreb, der kan sikre, at de store virksomheder betaler skat.

– Danmark mister hvert år milliarder. Derfor vil jeg prøve at samle et flertal, der vil pålægge ministeren at igangsætte forhandlinger om et indgreb før sommerferien, forklarer Frank Aaen.

Q8 indrømmer blankt, at man ikke betaler skat:

– Det er korrekt. Vi betaler ikke skat i Danmark. Det skal vi nemlig ikke. Det har noget at gøre med den måde, skattelovgivningen er skruet sammen på. Vi tjener penge i Danmark. Men vi har mulighed for at trække underskud fra. Og den mulighed udnytter vi, siger Q8’s pressechef i Danmark, Jytte Wolff-Sneedorff, til Arbejderen.

Hun håber på, at Q8 kan begynde at betale skat i Danmark i løbet af en kortere årrække, en fem-seks år:

– De senere år har vi haft store udgifter. Blandt andet nedlagde vi i 1997 vores raffinaderi i Stigsnæs. Det gav anledning til store skattemæssige nedskrivninger. Derfor har vi fået et stort fradrag. Det er først nu, hvor vi begynder at tjene penge, at vi kan udnytte dette fradag.

Så en del af forklaringen på, at Q8 ikke betaler skat i dag, er, at oliekoncernen har fyret danske arbejdere?

– Det kan du godt sige. Men det er groft forenklet. Essensen er, at Q8 overholder skattelovgivningen, siger Jytte Wolff-Sneedorff.

Men burde et stort, overskudsgivende olieselskab som jer ikke bidrage til samfundet – Inyder jo godt af de veje og uddannelsessystemet, som skatteyderne betaler for?

– Det er ikke relevant at tale om rimelighed i den her sag. Der er da ingen, der betaler skat med mindre, de skal.

Sidste år havde Q8 i Danmark et overskud før skat på 189 millioner kroner. Heraf betalte selskabet nul kroner i skat.

Læs mere på www.multinasserne.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. apr. 2011 - 10:59   03. sep. 2012 - 12:42

Indland