01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danmark sendte flygtninge til Libyen

Danmark sendte flygtninge til Libyen

Lørdag, 26. marts, 2011, 09:59:48

Asylansøgere fra Libyen er de seneste år systematisk blevet sendt tilbage til Gadaffi af de samme myndigheder, som nu beskriver ham som en umenneskelig diktator.

Her demonstrerer herboende libysk flygtning mod Gadaffis overgreb mod civile i Libyen.
Mette Kramer Kristensen

Gadaffis nedslagtninger af civile er den danske regerings mest brugte argument for at vi for en uge siden gik med i krigen mod Libyen.

Men det har ikke forhindret de danske flygtningemyndigheder i i årevis systematisk at tvinge asylansøgere tilbage til Libyen.

Det viser tal fra Rigspolitiet, som Arbejderen har fået indsigt i.

Samtidig har Danmark gennem EU støttet det libyske styre med millioner af kroner for at undgå at folk flygter fra landet:

I oktober sidste år indgik EUog det libyske styre en aftale, hvor EU de næste tre år lover at sende 373 millioner kroner til blandt andet grænseovervågning, der skal holde afrikanske asylansøgere ude af EU.

Aftalen blev stærkt kritiseret – blandt andet fordi Libyen ikke har underskrevet Genévekonventionen for flygtninge. EUhar tidligere givet 500 millioner kroner til grænseovervågningsprojekter i Libyen, der er hovedtransitland når fattige afrikanske unge sætter kursen mod EU.

Krigen har ændret den situation: Flygtningenævnet har netop indført et midlertidigt stop for alle udsendelser til Libyen. Nævnet oplyser, at »Der vil ikke blive forsøgt tvangsmæssige udsendelser af afviste asylansøgere fra Libyen.«

Arbejderen forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen til, hvorfor regeringen i årevis har ment at libyske asylansøgere trygt kan vende hjem til et styre, som man samtidig mener er nødvendigt bombe for at beskytte civilbefolkningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2011 - 09:59   03. sep. 2012 - 12:42

Indland