Tirsdag aften blev initiativet »Stop krigen mod Libyen« stiftet af repræsentanter for partier og organisationer i København. På lørdag afholdes demonstration.
På lørdag klokken 13 er der demonstration i København for fred i Libyen.
Demonstration starter ved USA's ambassade og går herfra via den franske ambassade på Kongens Nytorv til Christiansborg Slotsplads ved Fredsvagten.
Parolerne er:Stop krigen mod Libyen. Danmark for fred - Stop dansk krigsdeltagelse. Ingen blod for olie og storpolitiske interesser. Danmark ud af Irak og Afghanistan. Støtte til de folkelige oprør i Nordafrika og Mellemøsten.
Bag demonstrationen står initiativet »Stop krigen mod Libyen«, der består af bevægelser og partier, herunder Kommunistisk Parti:
– Formålet er at samle så mange krigsmodstandere som muligt. I denne vanskelige situation, hvor et enigt Folketinget og en enig presse, minus Arbejderen, har kastet Danmark ud i en ny, blodig, imperialistisk krig, er det vigtigt, at vi viser at vi er mange danskere, som er imod krigen, siger Torben Jensen fra Kommunistisk Parti i København til Arbejderen.
Tirsdag aften deltog han sammen med tyve andre repræsentanter for partier og organisationer i et hasteindkaldt planlægningsmøde for demonstrationen.
Undervejs på ruten vil der være talere og musik. Du kan læse mere på Facebook-siden: »Stop krigen mod Libyen«.
Demonstrationen starter ved USA’s ambassade, Dag Hammarskjölds Allé 24, på Østerbro i København klokken 13. Herfra går den videre til Militærmissionen, KongensNytorv 4 og Christiansborg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278