Selvom Gadaffi myrder civile går Kommunistisk Parti ikke ind for krigen i Libyen. Læs hvorfor.
Hvorfor er Kommunistisk Parti imod krigen i Libyen?
– Fordi det er endnu en af USA’s og vestmagternes imperialistiske røverkrige, som blot bliver ført under påskud af en humanitær aktion.
– Libyen er et lande med store olieressourcer, og det er tydeligt at vestens ønsker at tilegne sig kontrol med disse.
– Striden mellem Libyen og det franske olieselskab Total er blandt andet en af grundene til at Frankrig er i spidsen for krigen.
Men er en demokratisk regering ikke et bedre alternativ end en diktator?
– Spørgsmålet er, om krigen vil føre til en demokratisk regering. Det er ikke sket i et eneste af de andre lande, hvor USA er gået ind under påskud af at ville indføre demokrati og frihed.
– Og i Libyen kan vi se, at flere af folkene i det nationale råd i Benghazi er tidligere fremtrædende personer i Gadaffis regime.
Skal man stiltiende se på at Gadaffi myrder sin civilbefolkning?
– Der er ingen tvivl om, at der sker overgreb mod civile i Libyen, men krigen vil ikke føre til færre civile tab - tværtimod.
– Vi kan se frem til en langvarig borgerkrig og benhårde sanktioner. I Irak har tilsvarende politik kostet over en million civile livet og jeg kan ikke se nogen grund til, at det skulle gå anderledes i Libyen.
– Samtidig vil det legitimere den imperialisme, der hvert år koster millioner af mennesker livet over hele verden. Det kan være svært at holde hovedet koldt når medierne melder om folkemord og truende humanitær katastrofe, men man er nødt til at føre en politik, som vender sig imod imperialismen. Det er en katastrofe at alliere sig med verdens største røvere.
Hvad skulle man ellers have gjort?
– Inden krigen brød ud præsenterede den afrikanske union og de latinamerikanske ALBA-lande to ret vigtige forslag til mægling. Den ene med Venezuelas præsident Chavez i spidsen og den anden hvor den Afrikanske Union med Sydafrikas præsident i spidsen tilbød sig som mægler.
– I begge tilfælde accepterede Libyen at indgå i forhandlinger, men det blev afvist af oprørerne.
– I stedet for endnu engang at gå med i USA’s krig, skulle Danmark have presset på for mægling og forhandling.
Betyder det ikke noget, at oprørerne selv har bedt om flyforbudszonen?
– Det vi er vidne til i Libyen er en borgerkrig. Der er løsningen ikke at gå ind og støtte den ene side militært, men at presse på for mægling og forhandling.
– Magthaverne i Benghazi handler som de gør, fordi de ved at vestmagterne har taget dem under deres beskyttende vinger.
Betyder det ikke noget, at den arabiske liga støtter aktionen?
– Det var kun 11 ud af 22 lande i den arabiske liga, der stemte om støtten til flyforbudet. Tre lande stemte imod, så det er otte lande, eller lige godt en tredjedel, der direkte har støttet aktionen.
– De lande det drejer sig om, er en række golfstater med Saudi-Arabien i spidsen, som for mindre end to uger siden holdt et topmøde hvor de aftalte at forene sig for at knuse ethvert tiltag til oprør i regionen. Deres første skridt var at sende soldater til Bahrain, som nu slagter uskyldige civile. Det er absurd at bruge den slags regimer til at legitimere en krig i Libyen.
Betyder det ikke noget, at FN støtter krigen?
– Nej. FN har tidligere besluttet at igangsætte imperialistiske krige.
– Jeg vil også påpege, at FN-mandatet har en meget bred elastik. Der står ikke noget om hvem der bemyndiges til at føre flyforbudet ud i livet og og hvor længe det skal vare. Krigens karakter besluttes af USA og stormagterne i EU, der nu har fået grønt lys.
– Det er værd at huske på, at det ikke er en FN-hær, der er i gang med at bombe de libyske byer, det er vestmagterne efter amerikansk og fransk initiativ.
Enhedslisten har jo sikret en garanti for at angrebe stopper hvis Gadaffi accepterer våbenhvile og for at styrkerne ikke bomber i områder med civilbebyggelse. Er det ikke godt nok?
– Desværre er det hverken Enhedslisten eller for den sags skyld den danske regering der bestemmer hvornår de her bombardementer hører op.
– USA har en åbenlys interesse i at sikre sig kontrol med hele regionen, så man kan blive ved med at udplyndre Mellemøsten og Nordafrika for olie og energiressourcer og åbne deres markeder.
– Hvis USA og resten af koalitionen virkelig ønskede fred, havde man presset på for at opnå mægling og forhandlinger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278