I år bliver der 157 færre men større skoler på det danske landkort. Kommunernes mangel på penge er drivkraften og udviklingen fortsætter, mener forsker.

Lærere, elever og forældre kan godt kan vænne sig til, at der bliver færre, men større skoler. Det er nemlig ikke skoleeleverne, men kommunernes dårlige økonomi, der bestemmer skolestrukturen.

Martin Mounzer

Når det nye skoleår starter til august vil skolestrukturen i Danmark se meget anderledes ud end i dag.

Hele 82 skoler vil slet ikke køre videre som folkeskoler. Lægger man dertil de 76 skoler, der bliver nedlagt som følge af, at 136 skoler smelter sammen til 60, så skrumper det samlede antal af skoler med 157, fordi der bliver oprettet én ny skole i Varde.

Det viser en opgørelse, som folkeskolen.dk har lavet.

Udviklingen kommer ikke bag på kommunalforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen i Århus.

– Op til kommunalreformen i 2007 sagde både forskere og skolefolk, at der ville blive nedlagt 300 skoler. Det nærmer vi os nu,men det slutter ikke der. Vi ender nok med 500-600 skoler, siger han til folkeskolen.dk.

Roger Buch peger på det faldende børnetal frem mod 2025 som en del af forklaringen, men han mener, at kommunernes dårlige økonomi i dag er det egentlige argument.

– Hvis borgmestrene havde penge i kassen, ville langt de fleste afholde sig fra at nedlægge skoler, mener forskeren.

En hurtig gennemgang af den liste, folkeskolen.dk har lavet, viser, at lærere, elever og forældre godt kan vænne sig til, at der bliver færre, men større skoler. Det er ikke blot små skoler med mindre end tre årgange, politikerne svinger sparekniven over.

Odense Kommune nedlægger flere skoler, der i dag har over 400 elever. I Albertslund bliver Hyldagerskolen og Vridsløselille Skole med henholdsvis 365 og 408 elever lagt sammen. Skolen fortsætter i bygningerne på Vridsløselille Skole, men med nyt navn.

I Herlev bliver fire skoler lagt sammen til to, der efter sommerferien vil have henholdsvis 750 og knap 1200 elever.

Det hører med til billedet af den nye skolestruktur, at en del af de mange lukkede folkeskoler vil blive erstattet af en friskole. Da fristen for at søge om lov til at oprette en friskole udløb sidste efterår, havde Undervisningsministeriet fået 63 ansøgninger. Hvor mange af dem, der faktisk åbner i år, er uvist.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Danmarks Lærerforening.