Vi skal ikke bygge vores velfærdssystem på beregninger af, hvad indvandrere og andre grupper koster samfundet, advarer en række eksperter.
Det har alvorlige konsekvenser for vores menneskesyn og velfærdsmodel, når vi begynder at beregne forskellige gruppers nytteværdi for samfundet.
Sådan lyder advarslen fra en række eksperter i ugebrevet Mandag Morgen.
De henviser til en undersøgelse fra den liberale tænketank Cepos, som viser, hvor meget indvandrere fra de ikke-vestlige lande koster det danske samfund.
Konklusionen røg på forsiden af Berlingske den 6. februar under overskriften: »16.000.000.000 kr. – prisen for indvandring tilDanmark«.
Hvad med de ældre?
Undersøgelsen er udtryk for en farlig tendens i velfærdsdebatten, hvor alt skal måles og vejes, så det passer ind i et regneark, mener Johannes Riis, litterær direktør på forlaget Gyldendal og med i Mandag Morgens initiativ Fremtidens Danmark.
– Man kunne lige så godt spørge: Hvad koster det samfundet at have pensionister over 80 år? Kan det betale sig? Eller hvad koster det at have Lolland? Kunne vi sælge den mindst rentable del af øen fra? Eller hvad med alkoholikerne? Og rygerne? Og de overvægtige? Det kunne være sjovt at se, hvad de løber op i. De kan da kun give røde tal på bundlinjen, konstaterer han.
Johannes Riis ser Cepos-undersøgelsen som et udtryk for det skred, der er ved at ske i vores menneskesyn.
Man kunne lige så godt spørge: Hvad koster det samfundet at have pensionister over 80 år? Kan det betale sig?
Johannes Riis
– Vi er på vej ud på en sliske, der kan føre lukt ned til et mekanisk, primitivt og afstumpet menneskesyn, der ikke har plads til andet end det, der kan tælles og måles og vejes, siger han til Mandag Morgen.
Økonom Preben Etwil, der er medlem af Socialpolitisk Forening, advarer også kraftigt mod de såkaldte nytteregnskaber, hvor en enkelt gruppe gøres op i kroner og ører, i forhold til hvad den koster samfundet.
Han understreger, at hvis man udvælger grupperne med tilpas mange afgrænsninger, kan man få rigtig mange grupper til at give underskud.
– De omkring 800.000 danske husstande, der har en indkomst på under 330.000 kroner om året, er for eksempel stærkt underskudsgivende, for ikke at tale om de kriminelle, de psykisk syge eller den gennemsnitslige borger i udkantsdanmark, forklarer Preben Etwil.
Han tilføjer, at også kvinder som gruppe er en underskudsforretning set over et langt livsforløb. Det skyldes, at de er kortere tid på arbejdsmarkedet på grund af barsler, har en lavere løn, der giver færre skattekroner til staten og lever længere tid.
Tal bliver misbrugt
Professor i velfærdsforskning Jørn Henrik Petersen har i sin tid som medlem af regeringens Velfærdskommission været med til at lave lignende beregninger af hvad forskellige befolkningsgrupper koster samfundet.
Alligevel er han imod den fremgangsmåde, både fordi den er moralsk kontroversiel og fordi tallene kan misbruges. Han stiller spørgsmålstegn ved det meningsfulde i beregninger, der for eksempel viser, at børn eller ældre er en underskudsforretning.
– Jeg mener ikke, det enkelte menneskes værdi hverken kan eller skal gøres op i noget så ligegyldigt som, hvad det bidrager med til de offentlige kasser. Den slags beregninger tjener ikke andet formål end at pisse benzin på bålet og puste til bestemte politiske dagsordener, siger Jørn Henrik Petersen tilMandag Morgen.
For eksempel var regeringen ikke sen til at bruge Cepos’ tal til at genrejse kravet om en særlig lav indslusningsløn til indvandrere og foreslå, at alle indvandrere på førtidspension skal have revurderet deres pension. Finansminister Claus Hjort Frederiksen erklærer sig parat til at tage »alle midler i brug«.
Jens Henrik Petersen understreger, at et af problemerne ved nytteregnskaberne er, at de er med til at forrykke velfærdsdebatten fra den generelle diskussion om rettigheder og pligter til at legitimere særlige ydelser og særordninger for bestemte befolkningsgrupper.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
