Burde dansk militær og ansvarlige ministre have vidst, at fanger i amerikansk varetægt risikerede tortur? Dette spørgsmål tog Østre Landsret hul på i går.
Slæbende på et tungt fjernsyn (ikke fladskærm) og DR-dokumentaren »Den Hemmelige Krig«, ankom advokat Tyge Trier i går til Østre Landsrets 17. afdeling.
Her tog retten i går hul på sagen om den tidligere afghanske fange Ghousoullah Tarin. Han kræver 50.000 kroner i erstatning fra den danske stat, fordi han og 30 andre den 17. marts 2002 blev taget til fange af danske jægersoldater. Fangerne blev udleveret til det amerikanske forhørscenter Detention Center Kandahar. Her blev han og de andre fanger – ifølge Tarin – sparket i hovedet og på ryggen, klippet, nægtet søvn og afklædt.
– Vi skal se DR-dokumentaren »Den Hemmelige Krig« efter frokostpausen, fortæller advokat TygeTrier til Arbejderen.
Hans klient Ghousoullah Tarin er kommet til Danmark for at føre sagen i Østre Landsret. Han sidder itraditionel afghansk klædedragt ved siden af sin tolk og advokat Tyge Trier. Foran ham ligger »Krigens love« og »Humanitær Folkeret«.
Omdrejningspunkt i sagen bliver at afklare, hvem der har det juridiske ansvar, når danske soldater tager fanger i udlandet herunder om dansk militær og ansvarlige ministre vidste eller burde vide, at fanger i amerikansk varetægt risikerede tortur.
Sagen kan få stor politisk betydning for regeringen, hvis det viser sig, at regeringens redegørelse fra 2006 indeholder urigtige oplysninger. Endelig vil sagens udfald kunne få betydning for andre tidligere fangers mulighed for at føre sager mod Danmark.
– Tre uger før Tarin blev udleveret, modtog Forsvarsministeriet tre mails fra jurister i Udenrigsministeriet, der advarede om den omfattende debat om, hvordan man skulle håndtere krigsfangerne, og at der var konkret risiko for mishandling af fangerne i Afghanistan. Forsvarsministeriet var altså advaret, sagde Tyge Trier i sin fremlæggelse af sagen.
Slettede dokumenter
Det har ikke været nemt for advokaten at forberede sagen. Flere af de dokumenter, han har fået udleveret fra militæret, er streget helt eller delvist ud med sort. Herudover er han helt blevet nægtet adgang til minimum tyve af sagens dokumenter.
Tyge Trier er vred over lukketheden i den principielle sag:
– Alle krigsførende vestlige lande har lige nu den her debat om, hvordan man sikrer, at de fanger, man udleverer til amerikansk, irakisk eller afghansk varetægt, bliver ordentligt behandlet. Det er et stort krigsetisk og krigsmoralsk spørgsmål. Den her sag handler om vores selvforståelse som krigsførende land. Når vi er i krig rundt om i verden, skal vi sikre, at vores krigsfanger bliver behandlet ordentligt, siger han til Arbejderen i en pause.
Retssag uden kronvidne
Forsvarets auditører har nu hørt fra den tolk, der var været sporløst forsvundet i den afghanske fangesag. Igår meddelte tolken Østre Landsret, at han ikke ønsker at vidne i sagen.
Advokat Tyge Trier har fået forbud mod at kontakte tolken. Det er »katastrofalt« for sagen, hvis tolken ikke dukker op, mener advokaten.
– Tolken er den person, der har tilbragt mest tid i den amerikanske lejr og siddet med ved flere fangeafhøringer. Han har en helt særlig viden, som han har været villig til at fortælle om. Derfor er han et vigtigt vidne, siger Tyge Trier.
Der er afsat otte retsdage frem til den 23. februar. Idag skal Tarin afgive forklaring i sagen. Kammeradvokaten, der skal forsvare Forsvarsministeriet, kræver frifindelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
