I dag starter forhandlinger om regeringens udspil til en reform af førtidspensionen. Overlæge Vilhelm Schultz er bekymret over, hvad det kan betyde for unge med en psykisk sygdom.

Skal psykisk syge i arbejde kræver det, at der stilles krav til arbejdspladserne. For eksempel at alle for hver 20 ansatte skal ansætte en person med særlige behov. Vilhelm Schultz, overlæge og psykiater

Aage Christensen

Det kan få alarmerende konsekvenser for unge med en alvorlig psykisk sygdom, hvis muligheden for at få en førtidspension erstattes af et årelangt forløb, hvor den unge må leve i fattigdom og under konstant pres.

Sådan lyder advarslen fra overlæge og psykiater Vilhelm Schultz, op til at regeringen i dag starter forhandlingerne med Folketingets partier om en reform af førtidspensionen.

– Hvis man lægger pres på for eksempel unge skizofrene, vil deres sygdom blusse op og kan blive kronisk, erklærer han.

Regeringen lægger op til, at der skal spares et beløb i milliardklassen ved at begrænse retten til at få førtidspension. Ingen under 40 år skal fremover kunne få en pension. Eneste undtagelser skal være mennesker med flere alvorlige handicap, svært hjerneskadede og lignende.

I regeringens udspil nævnes direkte det stigende antal psykisk syge unge, som de seneste år har fået bevilget førtidspension. Disse unge skal fremover i stedet i et årelangt udviklingsforløb, hvor de gennem behandling, virksomhedspraktik, kurser og andre tiltag skal gøres i stand til at klare et arbejde eller en uddannelse.

– Jeg frygter for, hvad en 40-års grænse kan få af konsekvenser. Det er i hvert fald helt afgørende, at de unge sikres nogle retsgarantier for eksempel i forhold til størrelsen af den ydelse, de skal leve af i forløbet, siger Vilhelm Schultz til Arbejderen.

Han er leder af Opus-klinikken på Nørrebro. Opus er et tilbud til unge, som lider af psykose for eksempel skizofreni.

Forarmelse

Regeringen lægger op til, at de unge i udviklingsforløbet skal leve af en ydelse, der svarer til, hvad de modtog, inden de startede i forløbet.

For de fleste af de unge, der kommer i Opus, vil det betyde, at de i årevis skal leve af kontanthjælp. Det er helt uholdbart, konstaterer Vilhelm Schultz.

– Det er afgørende, at de har unge er sikret en basisydelse på størrelse med førtidspensionen. Det er nødvendigt for, at de kan leve et anstændigt liv. Ellers betyder det bare yderligere forarmelse af nogle unge, der i forvejen har det meget svært, siger Vilhelm Schultz.

Han henviser til, at mange af de skizofrene unge i forbindelse med udviklingen af deres sygdom har oparbejdet en stor gæld. Mange har ikke fået betalt husleje eller andre regninger, har købt dyrt ind og så videre.

Vilhelm Schultz er enig i, at alt bør forsøges inden psykisk syge unge får en førtidspension.

– Men når formålet med reformen er, at der skal spares penge på statsbudgettet, bliver det svært at få de her unge i arbejde eller revalidering. Det koster penge at sikre dem en plads på arbejdsmarkedet, fastslår overlægen.

Han henviser til, at Opus ind imellem får afslag på revalidering til en af de unge, fordi kommunen vurderer, at det vil blive for dyrt. I stedet ender vedkommende på førtidspension.

Ingen mirakelmedicin

I dag er det sådan, at omkring 75 procent af de unge, der får diagnosen skizofreni, ender med at få en førtidspension, efter at de har været igennem en langvarig behandling. De sidste 25 procent vender efter en sygdomsperiode tilbage til arbejde eller uddannelse og klarer sig godt.

Regeringen mener, at det er muligt at flytte mange fra den første til den sidste gruppe, fordi behandlingsmulighederne er blevet bedre de senere år. Den konklusion sætter psykiateren et stort spørgsmålstegn ved.

– Behandlingsmulighederne i forhold til psykisk syge er forbedret, men ikke markant. Og samtidig bliver langt flere udstødt fra arbejdsmarkedet i dag, blandt andet på grund af øgede krav og højt tempo, konstaterer Vilhelm Schultz.

– For vores unge gælder det, at medicin kun kan dæmpe symptomerne, ikke helbrede. Udover medicinen skal der et langvarigt behandlingsforløb til, før de her unge bliver i stand til at klare en hverdag, med alt hvad det indebærer. En lille ting som at gå i butikker kan være en svær overvindelse, som kræver træning og støtte. Tid er altafgørende for de her unge, tilføjer han.

Vilhelm Schultz spekulerer også på, hvor de psykisk syge unge skal arbejde henne, hvis de bliver i stand til det. Allerede i dag er det svært at skaffe plads på arbejdsmarkedet til mennesker med problemer og handicap.

– Skal psykisk syge i arbejde kræver det, at der stilles krav til arbejdspladserne. For eksempel at alle for hver 20 ansatte skal ansætte en person med særlige behov, foreslår Vilhelm Schultz.

I regeringens udspil til reform er der ingen krav til arbejdsgiverne.