Over 2000 lærerjob er besat af undervisere uden læreruddannelse. Det er et problem for folkeskolen, mener både elever og lærere.

Det er bydende nødvendigt, at vi får givet læreruddannelsen et løft, så flere unge får lyst til at uddanne sig til lærer. Anders Bondo Christensen, formand Danmarks Lærerforening

Unge uden læreruddannelse bliver sat til at undervise på landets folkeskoler. Hele 2000 lærerjob er i dag besat af vikarer uden uddannelse.

Det er et problem, mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

– Al forskning viser, at lærernes kompetencer er den vigtigste faktor for en god uddannelse, siger han til Arbejderen.

Det er både, når der skal findes en vikar for en længere periode, og når der skal ansættes tilkaldevikarer, at skolerne ansætter undervisere uden læreruddannelse. Og det er ikke helt efter lovens ord.

– Loven siger, at man, for at undervise, skal være uddannet lærer, men kommunerne kan give folk uden læreruddannelse lov til at undervise, hvis de har erhvervet særlige kompetencer inden for det område, de skal undervise i. Og det er jo tvivlsomt, om en person, der kommer direkte fra gymnasiet, har erhvervet sig den slags kompetencer, mener Anders Bondo Christensen.

Formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, genkender problemet.

– Når man spørger skoleelever over hele landet, hvad de synes om vikartimerne, svarer de, at de ikke lærer noget. Det er babysitning ikke undervisning, siger han ifølge Berlingske Tidende.

Grunden til at så mange lærerjob bliver besat af ikke læreruddannede vikarer, er ifølge Anders Bondo Christensen, at der simpelthen ikke er lærere nok.

– Og vi kan jo ikke som sygehusene, sætte lille Peter på venteliste og sige: »Desværre, der er ikke nok undervisere til, at vi kan give dig en uddannelse. Du må vente«. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får givet læreruddannelsen et løft, så flere unge får lyst til at uddanne sig til lærer, siger han.