04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

IMR: Pas på »fisketure«

IMR: Pas på »fisketure«

Torsdag, 16. december, 2010, 11:06:26

Jura- og menneskerets-organisationer advarer mod at give PET og politiet adgang til hemmelige beslaglæggelser.

Flere organisationer advarer mod at give PET og politiet øgede beføjelser til ransagninger.
Aage Christensen

Institut for Mennerettigheder og Retspolitisk Forening er blandt de organisationer, som advarer mod at give Politiets Efterretningstjeneste (PET) og politiet lov til i al  hemmelighed kunne beslaglægge eksempelvis medlemslister, beskeder og breve, som bliver fundet under en ransagning eller udenfor en mistænkts hjem.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) advarer mod, at det risikerer at føre til »fisketure«, altså beslaglæggelser af vilkårlige papirer og lignende, hvis politiet får adgang til hemmelige beslaglæggelse.

Isit høringssvar har IMRderfor vedlagt FN’s konvention om retten til privatliv til justitsministeren.

Retspolitisk Forening opfordrer justitsministeren til at droppe forslaget – og benytte lejligheden til også at droppe de hemmelige ransagninger og hemmelige retssager med hemmelige advokater og hemmelige beviser, som blev indført sidste år.

»Der ses ingen form for diskussion eller citering af argumenter imod, som for eksempel hensyn til retssikkerheden generelt eller konkret«, skriver Retspolitisk Forening i sit høringssvar.

Foreningen beklager, at der ikke er fremlagt nogen som helst statistiske oplysninger og erfaringer med alle de hemmelige indgreb, som PET og politiet allerede foretager i dag.

Iet svar til Folketingets Retsudvalg giver justitsminister Lars Barfoed en række eksempler på hemmelige beslaglæggelse:Det kan være en varetægtsfænglset, der får taget kopi af breve fra familie og venner. Det kan være beskeder eller genstande uden for et hus. Eller det kan være en medlemsliste, som politiet finder under en ransagning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2010 - 11:06   03. sep. 2012 - 12:42

Indland