Regeringen vil tvinge ældre til at vælge private hjemmeplejefirmaer i bestemte distrikter og giver firmaerne mulighed for at bygge luksuriøse ældreboliger til de rigeste.
Regeringen vil tvinge kommunerne til at sende endnu flere opgaver i udbud, så private firmaer får bedre mulighed for at overtage dem.
Det fremgår af de konkurrenceudspil, som regeringen har fremlagt forud for denne uges møde i det såkaldte Vækstforum.
– Vi tror på, at en landsdækkende udbudspligt vil medvirke til, at borgerne får en endnu bedre offentlig service. Men vi er nervøse for, at det ikke kommer af sig selv. Blandt andet fordi nogle kommuner har en ideologisk blokering, siger Lene Espersen (K) til Jyllands-Posten.
I løbet af i år har kommunerne og regeringen aftalt, at udbudsprocenten på kommunernes opgaver skal op på 26,5 procent.
Nu vil regeringen indføre en kommunal og regional udbudspligt, så andelen øges til mindst 31,5 procent frem mod år 2015. Det skal angiveligt sikre »«bedre og billigere« offentlig service.
Men øget udlicitering vil gøre det stik modsatte, frygter fagforeningen FOA, der organiserer 200.000 offentligt ansatte.
En undersøgelse fra FOA viste sidste år, at kommunerne taber milliarder på den øgede udlicitering: Hver gang en kommune udliciterer et procentpoint mere af sine velfærdsopgaver, koster det hver borger i kommunen 136 kroner.
– Når der skal tjenes penge på offentlig service skal der jo ryge en vist procent i lommen på aktionærerne eller ejerne af de selskaber, der overtager opgaven. Det er jo en udgift, det offentlige ikke har. Hvis det så alligevel er billigere viser vores erfaring helt klart, at de ansattes arbejdsforhold og løn i stedet bliver dårligere, siger forbundssekretær Peter Kvist Jørgensen til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278