Regeringen fortsætter med at handle med det omstridte våbenfirma, Lockheed Martin, der leverer dele til klyngebomber.

Bombefirma får ny ordre

Carl Aage Jensen

De tre krigsskibe bygges her på Lindøværftet.

Det amerikanske våbenfirma, Lockheed Martin, har fået endnu en ordre af dansk militær:Selskabet leverer nemlig de særlige Mark 41 affyringsramper til langtrækkende missiler, som skal opstilles på de tre nye krigsskibe: Iver Huitfeldt, Peter Willemoes og Niels Juel.

Arbejderen har igennem flere artikler sat fokus på, hvordan Lockheed Martin producerer dele til klyngebomber. Den danske regering underskrev i december 2008 en international FN-konvention mod klyngebomber, men mener ikke, at det forhindrer et samarbejde med Lockheed Martin.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få oplyst, hvor stor ordren til Lockheed Martin er. Men Forsvarets Materieltjeneste »ønsker ikke at oplyse den nøjagtige pris, da det er kommercielt fortroligt«, skriver materieltjenesten i en mail til Arbejderen.

Sidste tirsdag navngav kronprins Frederik det første krigsskib, Iver Huitfeldt. De to sidste er i gang med at blive bygget på Lindøværftet.

– Så længe Lockheed Martin er involveret i produktion af dele til klyngebomber, skal vi helt undlade at handle med det firma. Formålet er at få dem til at ophøre deres produktion af klyngebombedele, siger Enhedslistens forsvarsordfører Frank Aaen til Arbejderen.

Udover bestillingen på missilramper har den danske stat også investeret en halv milliard kroner i Lockheed Martin i forbindelse med udviklingen af firmaets Joint Strike Fighterkrigsfly, der er favorit til at afløse de nuværende danske F-16 fly.

Frank Aaen tror ikke, at kampfly og missil-affyringsramper er de eneste ordrer, som dansk militær har placeret hos Lockheed Martin. Han vil nu spørge forsvarsministeren, hvor mange ordrer dansk militær har hos Lockheed Martin.

Frank Aaen har i Folketinget rejst spørgsmålet, om statens investeringer i Lockheed Martin i forbindelse med flykøbet ikke er i strid med klyngebombekonventionen.

Isidste uge fik han svar fra forsvarsministeren:

»Efter undertegnelsen af konventionen vil det under visse nærmere omstændigheder ikke være tilladt for den danske stat og de danske kommuner at investere i virksomheder, der producerer eller handler med klyngevåben«, skriver ministeren i sit svar til Frank Aaen.

– Det svar må jeg vist hellere spørge nærmere ind til. Især hvad det er for »nærmere omstændigheder«, hvor det ikke er tilladt at handle med klyngebombefirmaer, siger Frank Aaen.