Vores allerstørste problem lige nu er det billede, som medierne og omverdenen har af vores boligområde, mener Helle Hansen, formand for afdelings-bestyrelsen i Gellerup.
Når Helle Hansen skal pege på, hvad der er de største problemer i hendes boligområde, Gellerupparken, kommer der nogle helt andre frem, end dem, som har været gennemgående i de sidste ugers debat om de såkaldte ghettoer.
– De største problemer er, at der er for meget svineri, og at vinduerne er utætte. Vi har nogle lejligheder, som er meget nedslidte og trænger til at blive sat i stand. Fordi de er nedslidte, er der nogle som ikke har lyst til at bo her, fordi standarden er så lav, forklarer hun.
Som formand for Århus’ største boligforeningsafdeling, Gellerupparken, som er en del af Brabrand Boligforening, har hun fingeren på pulsen i sit boligområde, hvor hun i øvrigt har boet næsten hele sit liv.
Helle Hansen medgiver dog gerne, at hendes problemliste er noget anderledes end omverdenens.
– Og derfor er vores allerstørste problem lige nu det billede, som medierne og omverdenen har af vores boligområde.
Dårligt ord
Med regeringens liste over de såkaldte »ghettoer« i Danmark er Gellerup officielt blevet udråbt til at være en ghetto. Et ord som Helle Hansen ikke synes særlig godt om.
– Det er jo bare et ord, men der er ingen tvivl om, at det er et negativt ord. Det er et ord, som skaber forkerte billeder inde i folks hoveder.
Regeringen har defineret en ghetto som et boligområde, hvor to ud af tre følgende kriterier er opfyldt: andelen af 18-64 årige uden arbejde overstiger 40 procent, andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent og antal dømte for kriminalitet overstiger 270 personer pr. 10.000 indbyggere.
I Gellerup og nabobebyggelsen Toveshøj er 53,2 procent uden uddannelse eller arbejde. Til det siger Helle Hansen:
– At der er mange på overførselsindkomst betyder jo ikke noget for mig som beboer, men jeg har mange naboer som har det dårligt. Det er jo ikke boligens skyld, men skyldes sociale problemer. Det kan være sygdom eller dårlig økonomi. Det skaber en ond cirkel, fordi nogle af familierne har børn, som de ikke kan styre, fordi de har mange problemer. Og så får vi de store overskrifter i medierne.
Spredning løser intet
En del af regeringens ghettoudspil går ud på, at man skal sprede disse familier ud over hele byen. Men hvad hjælper det, spørger Helle Hansen.
– Man løser jo ikke familiernes problemer ved at sprede dem. De vil stadig have de samme problemer, men man kan måske skjule, at de har det dårligt, siger hun.
Helle Hansen synes også, det er forkert, at etnisk oprindelse er blevet et kriterium, når regeringen definerer en ghetto.
– Jeg sidder i en afdelingsbestyrelse med ti mænd med anden etnisk baggrund, men som alle har dansk statsborgerskab. Og det samme har deres børn, men de bliver ved med at tælle på den »forkerte« side af vægten i forhold til etnicitet. Hvor ender vi henne, spørger hun.
Langvarig udvikling
At Gellerup i dag har så stor en koncentration af beboere med anden etnisk baggrund er ikke kommet over en nat. Det er en udvikling, som er sket over mange år, og som politikere selv har været med til at skabe, mener Helle Hansen.
– Det er jo blandt andet sket på grund af den måde, kommunen har tildelt lejligheder på. Jeg sad selv i afdelingsbestyrelsen for 20 år siden, hvor vi overfor Århus Kommune gjorde opmærksom på, at beboersammensætningen var ved at tippe. Dengang var der omkring 40 procent med anden etnisk baggrund i Gellerup. Borgmesteren dengang hed Thorkild Simonsen, og der skete ikke en skid. Nu er der kommet mange flere med anden etnisk baggrund, og så er det som, det er beboernes skyld.
Hun tror dog, at beboersammensætningen vil ændre sig over år.
– For eksempel er de tyrkere, som i mange år har boet i Gellerup, næsten alle flyttet eller på vej til at flytte. Her bor stadig mange palæstinensere, men nogle er ved at flytte.
Vi skal selv betale
Helle Hansen er ikke ligefrem begejstret over regeringens ghettoudspil, selv om hun synes, at nogle ting er gode nok.
– Det meste skal lejerne jo selv betale. Og det er helt grotesk, fordi de øvrige boligområder forfalder. Der er jo næsten ingen penge med i det her udspil.
– Men jeg synes, at forslaget om at give de unge en ekstra chance med en prøveplet på straffeattesten er helt fint. Men hvorfor skal det kun gælde for unge fra vores område. Det vil jo også være fint for unge fra andre boligområder.
Forslaget om ekstra politi har hun kun hovedrysten til overs for.
– Vi har i mange år haft nærpoliti i vores område, og det har sådan set været godt nok. Men det er også blevet lavet om mange gange, og det har været dårligt. I 1999 blev der samlet underskrifter for at redde nærpolitiet, fordi det skulle skæres ned. Sidst er det lavet om i forbindelse med politireformen og det er blevet dårligere. Mange har været på afspadsering i det sidste år. Når politiet ikke er til stede i hverdagen, går noget af det forebyggende fløjten, siger hun og understreger, at hun ikke føler sig utryg i sin dagligdag i Gellerup.
– Vi har heller ikke mere kriminalitet end det omgivende samfund. Men selvfølgelig skal der være politi i vores område. Vi vil bare gerne have den samme service som resten af samfundet – lige som på så mange andre områder, slutter Helle Hansen fra sin syvendesals lejlighed i Brabrand.
** box **
TAGS
indland, ghettoudspil
Relaterer til leder & kronik side 8
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
