Pia Kjærsgaards forslag om at blokere sendesignalerne fra de store arabiske tv-stationer Al Jazeera og Al Arabiya møder også modstand internt i partiet.
Et af Dansk Folkepartis medlemmer af kommunalbestyrelsen i Albertslund, Henrik Soloy, forlader partiet og bliver løsgænger i protest mod udtalelserne.
– Det strider mod mine grundholdninger, hvis vi skal udøve censur mod folk. Ytringsfriheden står sikret i grundloven, siger Henrik Soloy til Albertslund Posten.
Henrik Soloy forklarer, at han i løbet af det seneste halve års tid har haft det mere og mere vanskeligt med den skarpere holdning, der kendetegnede Dansk Folkeparti.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278