Lærerne har ret, når de oplever, at der er skåret ned på folkeskolen. Undersøgelse viser, at skolerne på syv år har fået 6000 kroner mindre per elev.

Folkeskolen er blevet fattigere

pn

Undervisningsministeriets tal er misvisende. Medlemmerne siger, der bliver skåret ned, og de har ret. Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening.

Rundt regnet 6000 kroner per elev.

– Så stor er forskellen på det, Undervisningsministeriet oplyser, at folkeskolerne har fået af penge, og det som de reelt har haft til rådighed.

Det fortalte Gordon Ørskov Madsen, da han onsdag holdt oplæg på et kommunalpolitisk seminar i Århus. Han er medlem af forretningsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) og inviteret af arrangørerne i Fagligt Ansvar til at sige noget om udviklingen i den offentlige sektor.

– De tilbagemeldinger, vi får fra tillidsfolk og de lokale kredse, går alle sammen på, at der bliver skåret ned. Samtidig påstår regeringen hårdnakket, at der aldrig har været flere penge at drive skole for end nu. Så naturligvis spørger medlemmerne, hvordan det hænger sammen, sagde Gordon Ørskov Madsen.

I et forsøg på at få svar på, om det er medlemmerne eller regeringen, der har ret, har Danmarks Lærerforening bedt Kommunernes Revision, BDO, undersøge, hvordan den kommunale økonomi har været skruet sammen på folkeskoleområdet i perioden 2002 til 2009.

Ubrugelige tal

– De tal, vi hidtil har haft, fra Undervisningsministeriet er misvisende. Ministeriets tal er ubrugelige til at vurdere udviklingen i forbruget på folkeskolerne, konstaterede Gordon Ørskov Madsen.

– Eksempelvis korrigerer Undervisningsministeriet ikke for stigningen i kommunernes udgifter til pension som følge af, at tjenestemænd erstattes af overenskomstansatte. Den udgift er langsomt men sikkert gået fra at være en statslig til en kommunal udgift, forklarede han.

Kommunerne er heller ikke blevet fuldt ud kompenseret for stigningen i antal elever, der har brug for specialundervisning. Det, at der bliver flere af de ældste elever giver også øgede udgifter for skolerne, fordi ældre elever er dyrere end de små.

Samlet set kan Danmarks Lærerforening med BDO-undersøgelsen i hånden dokumentere, at der bliver færre penge i kommunerne at drive skole for. Et faktum som er blevet mødt med tavshed af regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Oplægget blev fulgt med stor interesse af de knap 30 deltagere i det kommunalpolitiske seminar. Det var hovedsagligt repræsentanter fra de offentligt ansattes fagforeninger, BUPL, LFS og FOA, der havde fundet vej til mødet, der blev holdt hos FOA Århus. Men også elektrikerne, Dansk Metal og LO Århus var til stede.

Vi er bedre

Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus, pegede i sit oplæg på, at markedsgørelsen har været med til at gøre den offentlige sektor dyrere.

– Det er ikke det samme, som at den er blevet bedre, tværtimod, slog hun fast.

– Ti års borgerlig regering har tydeligt bevist, at de ikke kan løse de udfordringer, et moderne velfærdssamfund skal leve op til. Det kan vi gøre både bedre og billigere, sagde Kirsten Normann Andersen.

Hun er sikker på, at hun i Århus kan spare mindst 500 millioner kroner alene ved at skære i nogle af de unødvendige ledelseslag, som privatisering og udliciteringer har ført med sig.

Hvad nu?

Deltagerne var enige om, at der skal følge om på seminaret.

– Lad os udbygge samarbejdet med andre faglige kræfter og velfærdsinitiativer, foreslog Hardy Hansen, tidligere forbundsformand for SiD, der var inviteret som en af initiativtagerne til Netværket for velfærd og demokrati 2010.

Ulla Nygaard, næstformand i BUPL Århus, efterlyste, at nogle af de store forbund griber den udfordring, det er at samle en slagkraftig og bred bevægelse for velfærd, som det er sket i Norge.

– Det kræver økonomi, og så skal vi have vores tillidsfolk på arbejdspladserne med i den her kamp, slog hun fast.

Fagligt Ansvar lovede at tage handsken op efter onsdagen seminar.

– Vi vil indkalde en forberedelsesgruppe, hvor vi inviterer dem, der er til stede i dag, sammen med LO Storbyerne og de lokale velfærdsnetværk med henblik på at arrangere en endnu bredere og større landsdækkende konference, opsummerede han.

Finn Sørensen sendte deltagerne hjem med en opfordring til, at andre forbund end lærernes får lavet analyser af den reelle økonomi inden for deres respektive områder. Og at man fortsætter afsløringen af regeringen og Dansk Folkepartis politik samtidig med, at kravene til en ny regering bliver konkretiseret.