06 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA vil overvåge alle bankoverførsler

USA vil overvåge alle bankoverførsler

Torsdag, 30. september, 2010, 11:05:41

Der skal ikke længere være en konkret terrormistanke, før FBI og CIA kigger i dine bankoverførsler, mener Obama-administrationen.

USA vil overvåge alle bankoverførsler

USAvil udvide sin overvågning af internationale pengeoverførsler via det såkaldte SWIFT-system.Fremover skal USAkunne få udleveret oplysninger om alle EU-borgeres internationale bankoverførsler – uden at der er en konkret mistanke.

EU-kommissionen og medlemmer af EU-parlamentet kræver nu en forklaring:

– Vi har brug for at USAtydeliggør, at der ikke er tale om en overtrædelse af SWIFT-aftalen, og EU-kommissionen har lovet kræve yderligere oplysninger, siger det liberale medlem af EU-parlamentet, Sophie in’t Veld efter et lukket møde med EU-kommissionens embedsmænd.

Den nuværende SWIFT-aftale giver USA’s myndigheder ret til at anmode EU om informationer om pengeoverførsler i specifikke terrorsager. Anmodningen skal godkendes af EU’s politienhed (Europol).

Men ifølge Washington Post vil Obama-administrationen »opsnappe transaktioner mellem europæiske og amerikanske banker, uanset om der er et dokumenteret behov«.

– De (USA, red.) prøver grænser af. Og med mindre EU sætter en grænse, vil de tage så meget de kan, uddyber Sophie in’t Veld.

I februar blokerede EU-Parlamentet for SWIFT-aftalen. Parlamentet kritiserede, at USA uden filter eller garantier for datasikkerheden fik serveret data om alle internationale bankoverførsler fra EU-lande, hvis de bad om det.

Iapril måned gav EU’s justitsministre alligevel EU-kommissionen lov til at indlede forhandlinger med USA– på betingelse af, at en aftale sikrer retten til juridisk overvågning, retten til at se, rette og slette data – og at en offentlig myndighed i EU skal give tilladelse til enhver udlevering af data.

Aftalen trådte i kraft den 1. august i år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. sep. 2010 - 11:05   03. sep. 2012 - 12:42

Indland