06 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aalborg: Unge må bo på vandrehjem

Aalborg: Unge må bo på vandrehjem

Torsdag, 16. september, 2010, 09:57:24

125 unge fra Aalborg Universitet er henvist til at bo på byens vandrehjem på grund af mangel på kollegieværelser. Protestaktion i morgen.

I morgen slår unge studerende telte op i Aalborg midtby som et led i kampagnen Unge ta’r ansvar.

Det sker for at sætte fokus på de mange studenrede i byen, som mangler kollegieværelser.
– Situationen er uholdbar.  Der er et akut behov for boliger til unge og studerende, siger Lasse Olsen, uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet på Aalborg Universitet, til Arbejderen.
I øjeblikket bor 125 studerende fra Aalborg Universitet på byens vandrehjem, hvor de skal betale 75 kroner i døgnet for en seng, indtil de selv finder en bolig.
En af Lasse Olsens venner bor i en campingvogn, fordi han ikke kan finde et sted at bo.
– Det er en dårlig start på studielivet. For mange unge er det første gang de flytter hjemmefra, og de er i en fremmed by. Udover at starte på studiet, skal de bruge kræfter på at lede efter bolig. Vi risikerer, at unge der gerne vil have en uddannelse falder fra, fordi noget så basalt som deres boligsituation ikke er i orden, advarer Lasse Olsen.
Han er aktiv i Unge ta’r ansvar-kampagnen, der samler unge studerende, arbejdsløse og faglige unge for at skabe bedre vilkår og formulere fælles krav og løsninger for ungdommen.
Også Aalborgs erhvervsskoleelever bliver ramt af boligmanglen.
Torsdag den 30. september bygger unge skolepraktik-elever, der mangler en rigtig praktikplads, et kollegieværelse et sted i Aalborg i protest over mangel på både billige boliger og praktikpladser.
Ved studiestart den 1. september stod 4027 studerende opført på AKU (Anvisning af Kollegie- & Ungdomsboliger) Aalborgs venteliste.
I København står over 11.200 unge på venteliste til en kollegie- eller ungdomsbolig.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. sep. 2010 - 09:57   03. sep. 2012 - 12:42

Indland