Kommunerne får store bøder, hvis de hæver skatten, og endnu større, hvis de ikke holder sig inden for de snævre budgetrammer, som regeringen har lagt.

Kommuner står til straf

Arbejderen

Finansministeren er klar til at svinge pisken over kommunerne.

Alle kommuner kan se frem til at miste en større eller mindre del af bloktilskuddet fra staten i de kommende år, fordi de ikke holder sig indenfor de snævre rammer, regeringen dikterer for skatter og budgetter.

Det er konsekvensen af de sanktioner, som regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har indført inden for de sidste par år, og senest strammet som led i den såkaldte genopretningsplan.

Kollektiv straf
Stramningerne betyder, at kommunerne nu kollektivt kan miste op til tre milliarder kroner af det årlige bloktilskud, hvis de samlet set lægger nogle budgetter, som ikke holder sig indenfor økonomiaftalens rammer. Det gælder også, selv om kommunerne har pengene.

Straffen falder fremover også prompte og automatisk, hvis kommunerne overskrider deres budgetter og dermed ikke overholder økonomiaftalen. I så fald kan regeringen også inddrage op til tre milliarder kroner fra bloktilskuddene. Tidligere blev overskridelser først taget op det efterfølgende år.

Individuel straf
Ud over den kollektive straf, som rammer alle kommuner over en kam, straffes den enkelte kommune også, hvis den hæver skatten for at få budgettet til at nå sammen. Dog kun hvis kommuneskatterne samlet set stiger. Dette lægger et voldsomt kollektivt pres på den enkelte kommune for at holde skatten nede – uanset konsekvenserne.

Straffen, som også bliver skærpet fra næste år som led i Genopretningsplanen, består i at regeringen tilbageholder bloktilskud på 75 procent af skatteforhøjelsen i budgetåret, derefter 50 procent de næste to år, og 25 procent det fjerde år.

Tidligere har regeringen også kunne gribe ind i kommunerne, hvis deres økonomi efter regeringens mening ikke holdt sig på sporet. Men de automatiske straffemekanismer er noget nyt.

Det er nye tider, og det er en ny finansminister. Det bliver temmelig dyrt og temmelig dumt, hvis kommunerne overtræder de aftaler, som vi har lavet.
Claus Hjort Frederiksen, ved fremlæggelsen af regeringens forslag til finanslov for 2011.

– Den økonomiske styring af kommunerne er helt klart blevet mere centraliseret, og Kommunernes Landsforening mødes med et krav om, at aftalerne skal overholdes minutiøst, siger Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, til Arbejderen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen gjorde det helt klart ved fremlæggelsen af finansloven, at straffemekanismerne vil blive ført ud i livet, hvis kommunerne ikke overholder kravene om nulvækst og skattestop.

– Det er nye tider, og det er en ny finansminister. Det bliver temmelig dyrt og temmelig dumt, hvis kommunerne overtræder de aftaler, som vi har lavet, sagde han.

S vil afskaffe straffe
Hvis Socialdemokraterne overtager regeringsmagten efter næste valg, vil de kommunale straffelove blive ophævet, lover partiet kommunalordfører Rasmus Prehn.

– Vi stemte jo imod lovforslagene i Folketinget, så jeg kan ikke forestille mig andet, end at de vil blive ophævet, når vi sidder ved roret. Det økonomiske pres, vi nu ser blive lagt på kommunerne, er virkelig skadeligt for kernevelfærden, siger Rasmus Prehn til Arbejderen.

Han lover dog ikke kommunerne frie økonomiske tøjler.

– Der vil jo fortsat være behov for centralt at have hånd i hanke med økonomien i kommunerne. Men det må kunne ske ved frivillige aftaler, mener Socialdemokraternes kommunalordfører.