Justitsministeren vil registrere personnumre på alle, der bruger internettet på biblioteket. En krænkelse af basale rettigheder, advarer eksperter.
30-årige Emmanuel klikker ivrigt rundt med musen og suger til sig af nyheder fra Vestsahara på hjemmesiden saharareporters.com.
Han er arbejdsløs og har ikke nogen computer derhjemme. Derfor kommer tager, som i dag, ind for at bruge det gratis internet på Hovedbiblioteket i København mindst et par gange om ugen.
– Jeg bruger nettet til alt! Til at søge arbejde, læse nyheder, lede efter lejlighed og skrive mails, fortæller Emmanuel til Arbejderen.
Rundt omkring ham er flere gæster på biblioteket i gang med at bruge det gratis, offentlige internet, som findes på alle biblioteker i landet. Dem vil politikerne gerne have lov til at kigge over skuldrene.
En arbejdsgruppe under justitsminister Lars Barfoed arbejder i øjeblikket på at udvide registreringen af landets borgere som et led i terrorlovgivningen. Og de mener, at alle, der vil på internettet på landets biblioteker, skal opgive deres personnummer når de låner en computer.
– Jeg synes det er en meget dårlig idé. Det virker skummelt. Det er ikke i overensstemmelse med min ret til privatliv, hvis biblioterkerne bliver sat til at spore min surfen på nettet – og via mit CPR-nummer kan spore mig, siger Emmanuel.
Forslaget vækker også bekymring i Danmarks Biblioteksforening
– Man kan frygte, at øget overvågning og mistænkeliggørelse vil afholde helt almindelige og lovlydige borgere fra at benytte biblioteket, advarer formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen.
Han peger også på, at ordningen vil kræve store ressourcer.
– Men den vil næppe have den store effekt, fordi der alligevel er mange andre steder i det offentlige rum, hvor kriminelle og potentielle terrorister kan komme på nettet. Iøvrigt har den stigende overvågning ikke påvist nogen synderlig effekt på terror. I forvejen har PETmed terrorloven fra 2006 fået mulighed for at tjekke, hvilke bøger du låner på biblioteket, siger Vagn Ytte Larsen.
Juraprofessor på Københavns Universitet, Eva Smith, rynker også panden:
– En af de vigtigste demokratiske rettigheder er din ret til at søge og videregive informationer, uden at staten kigger med. Vi skal frit kunne søge informationer – også på kontroversielle sider. Hvis ikke vi stiller spørgsmål og undrer os, smuldrer demokratiet, siger Eva Smith til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
