07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folketinget åbner til protester

Folketinget åbner til protester

Torsdag, 02. september, 2010, 10:18:40

Studerende og fagligt aktive unge laver fælles politisk platform til en ny ungdomspolitik. Vores krav gælder både en rød og en blå regering, siger talsmand.

Folketinget åbner til protester
Mette Kramer Kristensen
De unge demonstrerede også mod forringelserne på uddannelsesområdet i regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringspakken den 8. juni i år. Nu fastholder regeringen nedskæringerne i sit finanslovsforslag, og det kommer politikerne til at høe for den 5. oktober.

Politikerne i Folketinget bliver mødt med protester når de møder på arbejde efter sommerferie den 5. oktober.

Studerende og fagligt aktive unge fra LO Ungdom og en lang række elev- og studenterforbund planlægger nemlig massive protester i flere store byer. Det sker som et led i kampagnen »Unge ta’r ansvar«.

– Vi vil gerne vise, at vi tager ansvar for fremtiden og samfundet. Og det mener vi bedst gøres ved at trække nedskæringerne på ungdomsområdet i regeringens finanslovsforslag tilbage og sikre praktikpladser og ordentlige uddannelser til alle, siger Johanne Stenstrup fra Erhvervsskolernes Elevorganisation til Arbejderen.

Allerede den 18. september tager de unge hul på aktiviteterne, når de regionale grupper i kampagnen mødes til ungdomstopmøde på Syddansk Universitet i Odense.

– Vi regner med at der kommer omkring 400 studerende og fagligt aktive unge fra hele landet., fortæller »Unge ta’r ansvars« talsmand, Frederik Gjørup Nielsen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Ungdomstopmødet skal munde ud i en fælles ungdomspakke, som indeholder de unges bud på en ny ungdomspolitik.

– Det er en slags fælles, politisk platform, som vi vil blive enige om gennem workshops og plenumdiskussioner. Det er en vigtig konsolidering af alliancen mellem studerende og fagligt aktive unge, siger Frederik Gjørup Nielsen til Arbejderen.

Selvom kampagnen spiller sammen med LO’s »Tag Danmark alvorligt«-kampagne, understreger Frederik Gjørup Nielsen, at de unges politiske krav ikke er knyttet op på bestemte politiske partier.

– Vi vil stille vores krav om en bedre ungdomspolitik til regeringen uanset om den er rød eller blå, fastslår han.

De unge håber, at flere organisationer og netværk vil slutte op om demonstrationen den 5. oktober.

– Vi vil helt sikkert samarbejde med lokale fagforeninger i de byer, hvor vi demonstrerer, for at styrke den fælles dagsorden. Men vi har en åben invitation til organisationer på landsplan også, siger Frederik Gjørup Nielsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. sep. 2010 - 10:18   03. sep. 2012 - 12:42

Indland