150 millioner kroner til en læsefond. Det er den eneste kontante forbedring af folkeskolen i regeringens forslag til finanslov. Lærerne protesterer.

Ingen kroner til løft af folkeskolen

Martin Mounzer

Lærerformand Anders Bondo Christensen diskuterer visionerne for fremtidens skole med elev i en pause under et møde om folkeskolen i maj måned.

Regeringen lægger op til et markant løft af folkeskolen. Men der er ikke afsat ekstra penge til skoleområdet i forslaget til finanslov.

Det enste konkrete forslag på skoleområdet til næste år er 150 millioner kroner til en læsefond. Pengene skal være med til at sikre, at alle børn kan læse sikkert inden udgangen af anden klasse.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, undrer sig over regeringens lave ambitionsniveau.

– Statsministeren taler om ambitiøse mål for folkeskolen, der er en afgørende forudsætning for, at vi klarer os i fremtiden. Men det budskab er tilsyneladende ikke nået frem til finansministeren. Jeg er helt med på at styrke alle fag, herunder dansk, men sandheden er, at 150 millioner kroner forslår som en skrædder i helvede, siger Anders Bondo Christensen.

Han henviser til den konkrete situation i mange kommuner, hvor der på grund af stram økonomi fyres lærere og skæres i elevernes timetal.

Ifølge en rapport fra BDO Kommunernes Revision er ressourcerne til normalundervisning per elev reduceret med seks procent i perioden 2002 til 2009. Det svarer til en nedskæring på i alt knap to milliarder kroner, konstaterer lærerformanden.

– Alene i Haderslev Kommune diskuterer politikerne lige nu besparelser for 60 millioner kroner på skoleområdet. De omfattende spareplaner i Haderslev og mange andre kommuner sætter de 150 millioner kroner i et skarpt relief, konstaterer Anders Bondo Christensen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen afviste ved fremlæggelsen af finansloven tirsdag enhver kritik af regeringens ansvar for de kommunale nedskæringer.

– Sandheden er, at der år for år er sket et markant løft af den borgernære service i kommunerne. Vi bruger 74 milliarder kroner mere på offentlig service i 2011 end i 2001. På den baggrund klinger debatten om nedskæringer og serviceforringelser i kommunerne hult i mine ører, erklærede finansministeren.

Claus Hjort Frederiksen mener, at det hele handler om kommunernes evne til at prioritere.