Politiet risikerer en regning på 3,7 millioner, hvis de masseanholdte under klimatopmødet får medhold i deres klager. Retssagerne starter igen på mandag.
Den danske stat risikerer nu en millionregning for politiets voldsomme fremfærd under klimatopmødet i december sidste år.
Hvis de 250 masseanholdte under klimatopmødet får medhold i deres klagesager, løber erstatningerne op i 3,75 millioner kroner. Beløbet svarer til, at hver sagsøger får udbetalt 15.000 kroner i erstatning.
– Der er tale om en ulovlig frihedsberøvelse. Noget af det værste du kan blive udsat for, er at blive frihedsberøvet, oven i købet uden grund. Desuden er det skærpende, at tilbageholdelserne skete på en helt horribel måde:Demonstranterne blev tilbageholdt i timevis uden grund, siger advokat Christian Dahlager til Arbejderen.
Hans kontor fører sagerne for 60 af dem, der blev anholdt ved den fredelige demonstration den 12. december.
Advokaten mener, at beløbet er fuldt ud rimeligt, set i forhold til de krænkelser, de tilbageholdte er blevet udsat for:
De måtte sidde bagbundet i »futtog« på den frosne jord i timevis, flere besvimede og tissede i bukserne, og de blev nægtet adgang til mad, drikke og toiletbesøg. De fik ikke engang lov til at ringe til advokater eller pårørende.
De masseanholdtes mange klagesager starter op igen på mandag, og advokaterne vurderer, at der er gode chancer for at få medhold.
Politiet har nemlig overtrådt både Grundloven og Menneskerettighedskonventionens artikel fem om retten til ikke at blive frihedsberøvet uden en ordentlig grund, påpeger Christian Dahlager.
– Det er vigtigt, at domstolen skaber klarhed over, hvad politiet må og ikke må. Domstolen må sætte en grænse for politiets magt. Det skal være en dyr affære at krænke menneskerettighederne. Det er ikke nok at placere et ansvar, uddyber han.
Hos kammeradvokaten, der fungerer som forsvarer for politiet, mener man ikke at de tilbageholdte skal have så meget som én krone i erstatning – heller ikke selvom retten slår fast, at de blev uretmæssigt tilbageholdt.
– Selvom retten skulle finde på at nå frem til, at nogle enkelte blev uretmæssigt tilbageholdt, så mener vi ikke, at det skal føre til erstatning. Der findes masser af eksempler på, at offentlige myndigheder begår fejl, uden at det fører til at borgerne får erstatning af den grund. Dét er, hvad man risikerer når man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger kammeradvokat, Benedicte Galbo, til Arbejderen.
Erstatningssagerne starter op igen i Københavns Byret på mandag den 23. august og fortsætter mandag den 30. august og onsdag den 1. september. Alle dage klokken 9.30.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
