Social- og sundheds-hjælper Dorthe Momme har på få uger samlet 11.420 Facebook-brugere bag sit krav om respekt for hendes og hendes kollegers arbejde.
– Vi knokler året rundt for at yde omsorg for yde omsorg for de ældre, og vi elsker vores arbejde! Det er fantastisk at mærke, at du gør en forskel, når fru Jensen smiler og er klar til dagens dont efter dit besøg.
Sådan lyder den varme besked fra social- og sundhedsassistentelev Dorthe Momme fra Aalborg.
Sammen med tre kolleger har hun taget til genmæle mod TV2’s beskyldninger om en doven og ansvarsløs hjemmepleje med Facebook-siden »Rigtige social- og sundhedsmedarbejdere viser nærvær, ansvar og respekt«.
På siden, som på under end måned har samlet hele 11.420 fans, fortæller social- og sundhedsarbejdere og brugere fra hele landet den ene solstrålehistorie efter den anden om hverdagen i hjemmeplejen og på plejehjem.
– Det er alt fra små anekdoter og beskeder til hele livshistorier, som alle sammen har det til fælles, at de oplever faget som dejligt og givende. De historier skal vi have frem, siger Dorthe Momme, der arbejder som elev i hjemmeplejen i Aalborg.
TV2’s kampagne har haft store konsekvenser for Dorthe og hendes kolleger. På Facebook-siden fortælle flere social- og sundhedsarbejdere, hvordan de bliver råbt efter på gaden og i supermarkedet.
– Der er også mange af mine kolleger, der tager deres arbejdstøj af, før de går ned og handler for borgerne. Og nogle tør ikke have deres veste på, når de henter børn på vej hjem fra arbejde, sukker Dorthe Momme.
Hun håber nu, at siden på Facebook kan være med til at nuancere billedet. For, som hun siger:
– Det gør ondt helt ind i hjertet at se hvordan vores fag bliver fremstillet i TV2, når jeg ved hvor mange dygtige og ansvarsfulde kolleger jeg har over hele landet.
Besøg siden her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278