Presset vokser på KL for at sprænge regeringens økonomiske rammer og sige nej til en økonomiaftale, der fører til nedskæringer.
Mens bestyrelsen i Kommunernes Landsforening i dag mødes for at forberede sig på de kommende forhandlinger med regeringen om rammen for næste års kommunale økonomi, samles tusinder af tillidsfolk fra hele den offentlige sektor til stormøde i Fredericia, og forældre fra hele København ude foran KL's domicil på Islands Brygge.
Deres budskab er klart - de vil ikke finde sig i flere nedskæringer, og hvis det er, hvad regeringen lægger op til i økonomiaftalen, skal kommunerne nægte at skrive under.
- Når jeg forhandler overenskomster indgår jeg kun en aftale hvis jeg føler den giver et rimeligt resultat til dem jeg forhandler for. Jeg håber, at KL vil have det på samme måde, når de skal til at forhandle om kommunernes økonomi, og ikke siger ja til en aftale der ikke sikrer rimelige vilkår i 2011, siger FOA's formand, Dennis Kristensen, til Arbejderen.
Drop aftalen
FOA er en af de 11 faglige organisationer, der har indkaldt til stormøde for tillidsvalgte i den offentlige sektor i dag.
Også i regionerne opfordrer de ansattes organisationer politikerne til at sige nej til en økonomiaftale, der vil føre til flere af de fyringsrunder, der alene i år har kostet over 2000 sygeplejersker, social– og sundhedsarbejdere, portører og andre jobbet.
På Dansk Sygeplejeråds kongres i denne uge opfordrede fagforeningen regionerne og regeringen til at droppe de etårige økonomiforhandlinger og erstattet dem med et flerårigt sundhedsforlig, ligesom man har set på forsvar og trafikområdet.
– Et flerårigt sundhedsforlig vil give regionerne mere ro til at planlægge flere år frem i stedet for den nuværende meget smalle etårige ramme. Det er uholdbart, at fordi man et år overskrider budgetterne med omkring et til to procent, så skal man i gang med massive stillingsnedlæggelser og fyringer. Der kommer jo ikke færre patienter, fordi man har fyret personalet. Tværtimod. Det vil få konsekvenser for pleje og behandling af patienterne, siger DSR–formand Grete Christensen.
I de privatansattes organisationer genlyder kravet ligeledes til KL om ikke at bøje nakken for regeringens økonomiske diktat.
– Med et valg i snarlig fremtid er det vigtigt at vise, at oppositionen kan levere et alternativ. Det gør man ikke ved at indgå en aftale, der bekræfter regeringens politik. Derfor bør KL sige nej til en aftale, der indeholder forringelser, siger Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn, der sammen med resten af LO Storbyerne anbefaler et nej til en ny nedskæringsaftale.
Nul er ikke nok
De private og de offentligt ansatte er enige om, at en aftale ikke er acceptabel, hvis den bliver baseret på den nulvækst, som regeringen lægger op til i sin spareplan.
– Hvis regeringens udgangspunkt til forhandlingerne er den nulvækst, de allerede har bebudet, så ved KL godt, at det betyder minusvækst i kommunerne, fordi udgifterne stiger på en lang række områder som følge af befolkningsudviklingen. Det gælder eksempelvis på ældre- og socialområdet, siger Dennis Kristensen.
Her bakkes de op af Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (Ø).
– Selv hvis aftalen skal videreføre velfærdsniveauet for 2010, skal der flere penge på bordet. Udgifterne stiger jo i takt med, at der bliver flere ældre og handicappede, så nulvækst er ikke godt nok, fastslår han.
Socialborgmesteren mener ikke, at kommunerne har meget at tabe ved at holde fast på principperne ved forhandlingsbordet.
– Hvis KL siger nej, kan der ske to ting. Enten får kommunerne et bedre tilbud eller også gennemfører regeringen nedskæringerne alligevel, og så vil det stå tordnende klart, hvor ansvaret ligger, siger Mikkel Warming.
Vælger velfærden
Kommunernes Landsforening har selv svaret på regeringens spareplaner med et udspil, der blandt andet foreslår brugerbetaling og tilkøbsydelser.
Men det er ikke nødvendigt at sætte det skattefinansierede, universelle velfærdssamfund på spil, understreger Jan Hoby.
– KL skal ikke acceptere en dagsorden hvor valget står mellem nedskæringer eller udlicitering og brugerbetaling. Der er masser af penge i det danske samfund – vi kunne for eksempel beskatte Nordsøolien ordentligt eller trække bankpakkerne og skattelettelserne tilbage. Alene skattelettelserne koster samfundet 230 millioner kroner, som kunne være brugt på velfærd, siger han.
Truslen om afskaffelse af det kommunale selvstyre bør heller ikke afholde kommunerne fra at stå fast, mener Peter Kay Mortensen.
– De sidste år er den centrale styring af kommunerne vokset så meget, at det mere eller mindre allerede er afskaffet. Desuden tvivler jeg på, at det er i regeringens interesse at gå til valg på et spørgsmål om afskaffelse af selvstyret, påpeger han.
Dennis Kristensen understreger, at det langt fra kun er næste års økonomiaftale, der giver kommunerne problemer. I mange kommuner er dette års budgetter genåbnede, med store nedskæringer og fyringer til følge, og i 2012 og 13 kan de se frem til at regeringens planlagte spareplan kommer til at koste mindst 8000 offentligt ansatte job.
– Hvis vi skal holde fast i velfærdssamfundet, som vi kender det, kommer vi ikke uden om at bryde skattestoppet. Heldigvis viser alle undersøgelser, at danskerne på trods af krisen stadig foretrækker velfærd frem for skattelettelser. På stormødet skal vi først og fremmest tale om, hvordan vi kommer i dialog med befolkningen om valget mellem velfærd og skattelettelser, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
