09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU dikterer spareplan

EU dikterer spareplan

Torsdag, 20. maj, 2010, 09:59:11

Regeringens spareplan er dikteret af EU’s regler for, hvor store underskud de offentlige budgetter må have. Unødvendigt at lade EU styre, siger Søren Søndergaard.

EU dikterer spareplan
EU-kommissionen
Det er Danmarks binding til Euroen der medfører de EU-krav, der nu kommer til at koste tusinder af offentligt ansatte jobbet med regeringens spareplan.

Kravet om, at regeringen skal hente 24 milliarder ekstra ved at spare på overførselsindkomster og offentlige budgetter kommer direkte fra EU-kommissionens hovedsæde i Bruxelles.

Da regeringen fremlagde sin spareplan i går slog udenrigsminister Lene Espersen (K) fast, at hovedformålet er at sikre, at Danmark overholder EU’s euroregler for, hvor stort et underskud de offentlige budgetter må have.

– Det er nødvendigt at finde de 24 milliarder af hensyn til det internationale finansielle marked og EU’s regler. Så må folk klare sig med det de har frem til 2013, sagde hun.

EU-kommissionen påpegede i sidste uge, at underskuddet på Danmarks offentlige budgetter overstiger de tre procent af bruttonationalproduktet der er tilladt. De 24 milliarder kroner, som regeringen vil spare, svarer til den halvanden procent af vore BNP, som kommissionen forlanger.

– Regeringen lægger sig på maven for alt, hvad der kommer fra Bruxelles, konkluderer Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen.

Han mener ikke, at de omfattende nedskæringer vil gavne væksten, som regeringen siger.

– Danmarks økonomiske politik skal styres af, hvad der er til gavn for befolkningen og det danske samfund. Ikke af rigide EU-krav, fastslår Søren Søndergaard.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. maj. 2010 - 09:59   03. sep. 2012 - 12:49

Indland