09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tilkøb underminerer velfærden

Tilkøb underminerer velfærden

Torsdag, 20. maj, 2010, 09:59:55

Tilkøb af velfærdsydelser øger uligheden i samfundet og truer tilslutningen til vore velfærdsmodel, mener BUPL-formand.

Tilkøb underminerer velfærden
Tilkøb underminerer velfærden
Har mor og far råd til at købe bedre velfærd til hende? Tilkøbsydelser skabe skel mellem forældre og børn, mener BUPL-formand.

Forældre med børn i vuggestuen Haletudsen betaler hver måned 100 kroner til bleer og frugt. Vel at mærke oveni den pris, det koster at få deres små poder passet.

– Sådan har det været i tre år, og det er absolut ikke noget vi er glade for, siger Jette Saltoft til Arbejderen.

Hun har været leder af institutionen i Brønshøj i snart ti år og oplevet et utal af nedskæringsrunder. Institutionen har stort set ikke brugt en krone på udskiftning af inventar de sidste otte år, og der er ikke råd til at byde forældrene på en kop kaffe, med mindre de selv betaler.

Susan Jørgensen afleverer hver dag sin datter Carolina på to et halvt år i en anden vuggestue i Scandiagade i Sydhavnen.

– Indtil videre har vi ikke skullet betale for bleer, frugt, solcreme og den slags. Men jeg tror det slutter, når institutionen nu skal skære tre-fire procent af sit budget, siger Susan Jørgensen til Arbejderen.

Pædagogernes forbund BUPL har fulgt udviklingen med stor bekymring.

– Man kalder det tilkøbsydelser, når forældrene nu køber bleerne og frugten tilbage eller betaler ekstra for at få vasket tøj eller få aftensmad med hjem. Jeg kalder det brugerbetaling, siger forbundsformand Henning Pedersen, til Arbejderen.

Han mener, at brugerbetaling øger skellet mellem dem, der har råd og dem, der ikke har. BUPL er derfor ikke tilhænger af, at kommunerne, på lige fod med de private firmaer, skal kunne tilbyde tilkøbssydelser, som S og SF foreslår i deres udspil »Fair Løsning«.

Forbundsformanden ser brugerbetaling som en bombe under den skattefinansierede velfærdsmodel, hvor rig som fattig har samme adgang til velfærdsydelserne.

– Intet taler for, at det offentlige skal bidrage yderligere til uligheden i samfundet. Hvem skal råbe op om, at de basale velfærdsydelser er blevet for ringe, når nogle har råd til at købe sig til dem, mens andre ikke har, spørger Henning Pedersen.

Han mener, det er tiltrængt med en debat om udviklingen, og om hvad vi vil med vores velfærd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. maj. 2010 - 09:59   03. sep. 2012 - 12:49

Indland