09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løkke sender regning

Løkke sender regning

Torsdag, 20. maj, 2010, 09:55:31

Arbejdsløse, pensionister og studerende kommer til at betale for, at Lars Løkke kan overholde EU’s krav uden at røre afgørende ved skattelettelserne til de rigeste.

Løkke sender regning
Aage Christensen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde grund til bekymring, da han fremlagde regeringens spareplan i går. I dag mødes offentligt ansatte fra hele landet for at mobilisere mod nedskæringerne.

En enlig dagpengemodtager mister 4800 kroner om året, og folkepensionister skal klare sig for 3240 kroner mindre.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde i går op til at fastfryse samtlige overførselsindkomster frem til 2013, da han fremlagde regeringens »genopretningspakke« til den kriseramte, offentlige økonomi.

– Der er en regning for krisen som skal betales i løbet af de næste 730 dage. Og det vil vi alle sammen kunne mærke, dagpengemodtagere såvel som direktører og funktionærer, sagde statsministeren.

Men selvom overførselsindkomsterne bliver frosset fast på 2010 niveau, stiger priserne i resten af samfundet som altid. Reguleret for prisudviklingen vil forslaget derfor betyde et reelt fald på to til tre procent på de fattigstes indtægtsgrundlag.

Regeringen vil også udskyde den topskattelettelse, den har lovet de højestlønnede med skattereformen, i to år. Men det står slet ikke mål med, hvor hårdt de fattigste danskere må holde for, påpeger 3F’s formand, Poul Erik Skov Christensen.

– Størstedelen af skattelettelserne er jo gennemført. Nu lader man så, som om det hele går lige op med en permanent nedsættelse af dagpenge og folkepension, at udskyde det sidste lag af forgyldningen, siger han.

Samtidig med fastfrysningen erklærer regeringen totalt udgiftsstop i den offentlige sektor frem til 2013. Ifølge oplægget skal de offentligt ansatte heller ikke regne med nævneværdige lønstigninger, når der skal forhandles overenskomster til næste år.

FOA’s formand, Dennis Kristensen, peger på, at nulvækst i kommunerne sammenholdt med de stigende udgifter som følger af, at der bliver flere ældre, reelt betyder nedskæringer svarende til 8,5 procent per ældre.

– Når regeringen samtidig med nulvæksten i kommunerne fastholder en besparelse på fire milliarder kroner på de kommunale budgetter, så er vi ude i noget, der mest af alt minder om en afviklingsplan af den nære velfærd, mener han.

Allerede i dag vil finansministeren invitere resten af Folketingets partier til forhandling om pakken, som regeringen ønsker udmøntet inden sommerferien.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via

87278

20. maj. 2010 - 09:55   03. sep. 2012 - 12:49

Indland