11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Udvalg på multinational skattejagt

Udvalg på multinational skattejagt

Onsdag, 28. april, 2010, 22:36:19

De syv til 14 milliarder kroner, som statskassen går glip af i manglende skatteindtægter fra de multinationale, svarer til til det beløb, regeringen vil spare i kommunerne.

Q8
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Q8 er blandt de multinationale selskaber, som ifølge Enhedslistens Frank Aaen ikke betaler skat i Danmark.

Idag skal skatteminister Troels Lund Poulsen en tur i Folketingets skatteudvalg.

Enhedslistens Frank Aaen vil gerne præsentere ministeren for et par forslag til, hvordan der kan gribes ind overfor de multinationale selskaber, som ikke betaler skat i Danmark.

Ministeren skal også svare på, om han vil sikre, at skattevæsenet har de ressourcer der skal til for at gribe ind over for de multinationale.

– Jeg vil have ministeren til at indrømme at der er brug for at ansætte flere folk i SKAT, og brug for at ændre lovgivningen, så de multinationale får svært ved at flytte deres overskud hen, hvor skatten er lavest, siger Frank Aaen til Arbejderen.

Statskassen går hvert år glip af mellem syv og 14 milliarder kroner, fordi store selskaber ikke betaler skat, vurderer RUC-professor Bent Greve ifølge Ekstra Bladet. Eksempelvis omsætter selskaber som Nestlé og Kellogg’s for milliarder i Danmark, men betaler ikke en krone i skat. Heller ikke Q8, Kraft Foods, IBM og Unilever betaler skat.

De penge, statskassen går glip af, ville kunne dække den ekstra spareregning på ti milliarder kroner, som regeringen netop har sendt ud til den offentlige sektor

– Skiftende skatteministre har igennem årene fortalt, at »nu skal der gøres noget«. Men når vi så kigger en håndfuld regnskaber igennem kan vi se, at selskaberne ikke betaler skat. Det er ikke godt nok, mener Frank Aaen.

Ifølge Frank Aaen har flere af selskaberne ikke betalt skat de sidste 10 til 20 år.

Til sommer kommer de multinationale med deres regnskaber for 2009 – og så skal de kigges efter i kortene igen, lover Frank Aaen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2010 - 22:36   03. sep. 2012 - 12:49

Indland