11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danskerne vil ikke skære

Danskerne vil ikke skære

Onsdag, 28. april, 2010, 22:29:29

Kun 2,5 procent af danskerne synes, at kommunerne skal spare på ældrepleje, børnepasning eller folkeskole. Det viser en meningsmåling, som Catinét har gennemført for Ritzau.

Det er ellers de tre områder, som ifølge kommunerne kommer til at holde for, hvis regeringen gennemfører sin plan om, at kommunerne skal spare fire milliarder kroner.

Regeringen mener, at mange af pengene kan hentes ved at spare på administrationen, men det er slet ikke muligt at hente de fire milliarder alene ved at skære ned på administrationen, mener Kommunernes Landsforening.

Mere end hver fjerde adspurgt i undersøgelsen siger, at de foretrækker at betale højere skat frem for at der bliver skåret på velfærden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2010 - 22:29   03. sep. 2012 - 12:49

Indland