Hemmelig EU-rapport afslører, at en af regeringens store grønne satsninger, biodiesel, sviner op til fire gange så meget som almindelig diesel.
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/01-biler-til-web-079.jpg)
Biodiesel som alternativ til almindelig diesel er en af regeringens store grønne satsninger. Men nu viser en hidtil hemmeligholdt EU-rapport, at de værste typer biodiesel udleder op til fire gange så meget CO2 som almindelig diesel.
– Regeringen må omtænke sin energipolitik og tage et valg:Istedet for biodiesel skal vi have flere elbiler.Så kan vi nemlig få flere vindmøller herhjemme, fordi elbilerne kan lade op om natten, siger Dan Belusa, klimamedarbejder i Greenpeace, til Arbejderen.
Biodiesel får CO2-udslippet til at eksplodere, fordi de store biodiesel-selskaber ofte fælder store mængder skov for at gøre plads til marker til dyrkning af især sojabønner, der bruges i brændstoffet.
Biodiesel lavet på sojabønner fra USA kan udlede op til fire gange så meget CO2 som almindelig benzin, konkluderer EU-rapporten. Selv biodiesel baseret på de europæiske majs, som bruges i danske biler, udleder dobbelt så meget CO2 som benzin.
Alligevel har regeringen vedtaget, at 5,75 procent af al vores brændstof til biler skal dækkes af biodiesel i 2012.
– Der er store interesser på spil. Især Novozymes har endda lobbyet hårdt for få lov til at blande endnu mere biodiesel i benzinen. Biobrændsel er et af de tydeligste eksempler på klimakrisens ulighed:De fattige skal jo konkurrere om landbrugsarealer med vores biler, uddyber Dan Belusa.
Enhedslistens Per Clausen kræver nu klima- og energiministerens svar på, om regeringen vil droppe målet om 5,75 procent biodiesel.
– Regeringens argument for at indføre biodiesel var at mindske CO2-udslippet. Det argument er nu væk. Den kritiske rapport er blevet hemmeligholdt, samtidig med at EUhar vedtaget et direktiv om at erstatte almindeligt brændsel med biobrændsel. Det er en alvorlig sag, siger Per Clausen til Arbejderen.
– Desværre er det et udtryk for at især store landbrugs-sammenslutninger har store interesser i at dyrke biobrændsel, uddyber han.
Arbejderen forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra Venstres og Konservatives klimaordførere
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278