Der er ingen uvildig kontrol i Indiens fængsler, og Danmark har ingen sanktionsmuligheder, hvis Indien bryder aftalen, advarer Amnesty

Justitsministerens aftale med Indien om at udlevere den danske statsborger Niels Holck til retsforfølgelse er ikke det papir værd, den er skrevet på.

Sådan lyder advarslen fra Amnesty International.

- Danmark bør under ingen omstændigheder udlevere Niels Holck. Alene det faktum, at man er nødt til at lave en detaljeret aftale med Indien om så ømtålelige emner som dødsstraf og tortur, bør få alle alarmklokker til at ringe, siger generalsekretær i Amnesty International, Lars Normann Jørgensen.

Han understreger, at der ikke findes nogle internationale retningslinjer for udvekslingsaftaler.

- Der er ingen uvildig kontrol i fængslerne, og Danmark har ingen sanktionsmuligheder, hvis Indien bryder aftalen, uddyber Lars Normann Jørgensen.

Niels Holck er glad for, at Amnesty melder sig på banen:

- De diplomatiske forsikringer er en joke. Alle de fanger, som CIA har fløjet rundt til torturstater, er blevet udstedt med lignende forsikringer. Hvad har det hjulpet dem? Og hvis USA ikke lader sig stoppe, hvorfor skulle Indien så føle sig forpligtet af den slags 'forsikringer', siger Niels Holck til Arbejderen.

Niels Holck var i 1995 med til at nedkaste våben til den dybt religiøse og (ifølge Dialogcentret, der holder øje med nyreligiøse bevægelser) antikommunistiske bevægelse 'Ananda Marga' i Vestbengalen, som på det tidspunkt blev styret af en regering, der blandt andet bestod af det indiske kommunistparti CPI(M).

Ifølge Niels Holck kendte både den danske, britiske og indiske efterretningstjeneste til nedkastningen af våben.

'Siden den danske, den engelske og den indiske efterretningstjeneste alle kendte til sagen og vidste, at nedkastningen skulle finde sted, hvorfor 'glemte' den indiske efterretningstjeneste så at informere myndighederne i Vestbengalen? Skyldes 'glemsomheden', at der dengang var en konsensus blandt demokratiske regeringer om, at man ikke syntes, at kommunistiske regimer var sagen?', skriver Niels Holck i en kronik på Politiken.dk i går.

Udleveringssagen ventes berammet i løbet af et par uger. Uanset udfaldet vil både anklager og forsvarer anke sagen.

Det er terrorloven fra 2002, der gør det muligt at udlevere danske statsborgere til andre lande.