Historisk mange forlader arbejdsmarkedet. Samtidig viser ny måde at opgøre arbejdsløsheds-tallene på, at den reelle arbejdsløshed er højere end tidligere antaget

I løbet af et år har 75.000 danskere forladt arbejdsmarkedet.
Mens officielle tal viser, at arbejdsløsheden er steget med 75.000 personer på et år, er beskæftigelsen reelt faldet med 150.000, skriver dagbladet Børsen.
Dermed er 75.000 personer forsvundet helt ud af arbejdsmarkedet, og det har kamufleret krisens reelle effekt, vurderer Helge M.Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Han betegner afgangen som historisk høj.
- Den naturlige afgang fra arbejdsmarkedet ligger mellem fem og ti tusind personer årligt. Derfor er 75.000 et meget, meget stort fald i arbejdsstyrken, siger cheføkonomen til dagbladet Børsen.
Der er flere forklaringer på faldet i arbejdsstyrken. Flere unge vælger uddannelse i stedet for arbejdsløshedskøen. Ældre, der har mistet jobbet, opgiver at finde nyt og går tidligere på efterløn eller pension. Udenlandske arbejdere tager hjem efter at have arbejdet i Danmark.
Cheføkonom i AE-rådet Frederik I. Pedersen peger på en fjerde gruppe, den største af de 'forsvundne' grupper. Det drejer sig om de arbejdsløse, der ikke er medlem af en a-kasse. De modtager hverken dagpenge eller kontanthjælp og falder helt uden for arbejdsløshedsstatistikken.
Den 1. marts begyndte Danmarks Statistik at opgøre arbejdsløsheden på en ny måde. Med et slag steg arbejdsløsheden med 40.000 fra 118.000 til 157.000, fordi også aktiverede nu tælles med i statistikken. Tallet afspejler den såkaldte bruttoarbejdsløshed, der lyder på 5,6 procent. Havde der ikke været den store afgang fra arbejdsmarkedet, ville bruttoarbejdsløsheden i stedet have været omkring 8,6 procent, har Nordea beregnet.
Den nye måde at opgøre arbejdsløsheden på er mere retvisende, mener Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke, a-kassernes brancheorganisation .
- Langt de fleste, der går i vejledningsforløb, er jo ledige. Det er at sminke ledighedstallene, hvis ikke disse folk er med i statistikken, udtaler han til Avisen.dk
Han fremhæver, at antallet af aktiverede er steget markant siden finanskrisens indtog. Danmarks Statistiks tal for januar måned afslører, at mindst 10.000 flere er kommet i aktivering.
Fra november til december 2009 steg langtidsarbejdsløsheden med knap 3700 helårspersoner. Det er den største stigning i langtidsarbejdsløsheden, siden den begyndte at stige i starten af 2009. De langtidsarbejdsløse udgør 43.000 personer og opgøres som arbejdsløse, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 80 procent af tiden det seneste år.