Ingen lov forpligter PET-kommissionen og Justitsministeriet til at give de overvågede et genmæle. Derfor skal de overvågede ikke have ordet, mener minister

De danskere som blev ulovligt overvåget og registreret af PET under den kolde krig - og efterfølgende hængt ud med navns nævnelse i PET-rapporten - har ikke ret til at give deres version af historien.
Det fastslår justitsminister Lars Barfod i et svar til Arbejderen.
Adgangen til genmæle gælder nemlig 'ikke i forhold til PET-kommissionen eller Justitsministeriet, da hverken kommissionen eller ministeriet er omfattet af medieansvarsloven', skriver ministeren.
De overvågede bliver i PET-rapporten hængt ud som agenter, spioner, menneskesmuglere og meget mere. Derfor kræver mange af dem ret til et genmæle, hvor de får mulighed for at forsvare sig mod de alvorlige anklager.
- Det kan godt være, at Justitsministeriet og PET-kommissionen ikke er omfattet af medieansvarsloven. Men alle, der via PET-rapporten bliver hængt ud i offentligheden med navns nævnelse og anklaget for alvorlige ting, bør have mulighed for at forsvare sig. Alt andet er urimeligt - uanset om det er lovligt eller ej. Ingen lov forbyder justitsministeren at give os mulighed for at forsvare os. Det er alene et spørgsmål om politisk vilje eller ej, siger Per Clausen, medlem af Folketinget for Enhedslisten til Arbejderen.
I 1981 og 1985 registrerede PET alle VS` byrådskandidater i Aalborg og alle amtsrådskandidater i Nordjylland. Blandt disse kandidater var Per Clausen.
Sammen med tidligere medlem af EU-parlamentet, Jens-Peter Bonde, og forfatteren Arne Herløv Petersen kræver han ret til et genmæle.
I et forsøg på at give offentligheden hans version af historien afleverede Arne Herløv Petersen i januar sidste år 16 tætskrevne A4 sider til PET-kommissionen. Kommissionen har aldrig indkaldt ham til en afhøring. Derfor håbede han, kommissionen i det mindste ville offentliggøre hans synspunkter sammen med rapporten. Men de 16 sider er ikke vedlagt som bilag til kommissionens rapport og er ikke nævnt med ét eneste ord i rapporten.