Aalborgs politikere lover at forbedre forebyggelsen for udsatte børn og unge den ene dag, og skærer på området den næste. Det giver ingen mening, siger socialpædagog
I mandags blev Aalborgs politikere enige med andre nordjyske politikere, forskere og fagfolk i TV2/Nords studie om, at udsatte børn og unge skal sikres bedre forebyggelse.
I dag mødes de så i byrådet for at diskutere, hvordan forebyggelsen for de samme udsatte børn og unge skal skæres ned.
- Det giver slet ingen mening. Familieterapeuter bliver fyrede, forældre med handicappede småbørn mister deres vejleder, døgnpladser bliver nedlagt, to opsøgende gadepædagoger skal ikke længere ud og snakke med de unge i lokalsamfundet, og en lang række andre tiltag bliver nedlagt. Så det er en klar serviceforringelse, siger Arne Finn Nielsen, der er faglig sekretær i Socialpædagogerne Nordjylland, til Arbejderen.
Tilbudene til Aalborgs udsatte børn og unge skal skæres med knap ti millioner kroner i år og 28 millioner kroner til næste år, som følge af overskridelser på kommunens budget.
Det er et led i de samlede nedskæringer på 70 millioner kroner, som Aalborg Kommune skal hente på budgettet for børn og unge med særlige behov.
Kommunens socialrådmand Mai-Britt Iversen (S) lægger ikke skjul på, at der bliver tale om betydelige serviceforringelser.
- det bliver både hårdt og trælst, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men det er jo en del af budgetforliget, så vi kan ikke lade være med at finde pengene, siger hun til Nordjyske.dk.
Siden Kommunernes Landsforening i december sidste år sendte otte gyldne regler for, hvordan der kan spares på de udsatte børn og unge, rundt til landets socialchefer, har omkring en tredjedel af kommunerne meddelt, at de agter at skære på området i år.
I går sluttede Silkeborg Kommune sig til rækken med et såkaldt 'mulighedskatalog', som skal barbere 60 millioner kroner af børne- og familieområdet.
Det skal blandt andet ske ved at anbringe flere unge på det lokale Ungecenter frem for de mere specialiserede socialpædagogiske opholdssteder, og det vil give kommunens sagsbehandlere færre muligheder for at finde det rigtige specialiserede tilbud til børnene eller de unge.
- Jeg frygter, at de børn, som har massive problemer og reagerer voldsomt, får store problemer med at passe ind på et Ungecenter, som ikke har den fornødne normering og ekspertise til at håndtere de her udfordringer, siger Charlotte Vindeløv, der er socialrådgiver i familieafdelingen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278