Holland trækker sine tropper ud af Afghanistan i år på grund af stor modstand i befolkningen. Socialisten Harry van Bommel er glad

Om ni måneder og 11 dage er det slut. Den sidste af i alt 2000 hollandske soldater er ude af Afghanistan. 21 hollandske soldater kommer dog ikke hjem. De er siden 2006 blevet dræbt i krigen.
Men hvad fik Holland til at trække soldaterne ud? Er svaret måske en mulig opskrift på en dansk vej ud af Afghanistan?
Udenrigsordføreren i Socialistpartiet i Holland, Harry van Bommel er ikke sikker.
- Nej, det tror jeg ikke. Men under alle omstændigheder vil alle fremmede magter blive tvunget ud af Afghanistan før eller siden, siger han til Arbejderen.
Han fortæller, at den konrete årsag til tilbagetrækningen var, at regeringen i sidste måned kollapsede, da socialdemokraterne (PvdA) i regeringskoalitionen nægtede at støtte en udvidelse af landets militære indsats i Afghanistan med to år. Dét ønskede den anden regeringspartner, kristdemokraterne ellers.
Socialdemokraterne har mistet betydelig støtte i de seneste valg på grund af sin støtte til krigen. 60 procent af befolkningen er imod, at Holland fortsætter krigen. I sidste måned skiftede partiet kurs og nægtede at forlænge mandatet.
Harry van Bommel er tilfreds, men ikke naiv.
- Socialdemokraterne har blot fulgt aftalen med NATO om mandatet. De er bange for at dykke yderligere i meningsmålingerne, hvis de løber fra aftalen, siger hollænderen, hvis parti har 25 ud af 150 pladser i parlamentet og er imod NATO.
- Baggrunden for tilbagetrækningen er, at også i Holland er det helt tydeligt for flertallet, at krigen er umulig. Afghanerne forbliver fattige, mens skatteydernes penge herhjemme fosser ud til militært isenkram. Samtidig lemlæstes flere og flere hollandske soldater.
Harry van Bommel mener, at den folkelige modstand også er steget, efter at den officielle Davids-undersøgelseskommission tidligere i år fandt, at Irak-invasionen i 2003 var ulovlig og i strid med folkeretten. Og at den hollandske regering deltog i ulovlighederne.
- Stemningen i befolkningen er blevet mere og mere kritisk overfor regeringens krigsførsel i udlandet, selv om fredsbevægelsen ikke har været synderlig stærk, fortæller van Bommel.
I de seneste uger har USA, NATO og Storbritannien øget sit pres på Holland, for at få landet til forny sit militære engagement i Afghanistan på en eller anden måde.
- Presset er ledsaget af en offensiv blandt de borgerlige og militærfolk i Holland om, at vi svigter solidariteten med de andre NATO-lande, siger Harry van Bommel.
- Derfor skal vi passe på, at socialdemokraterne og de borgerlige ikke springer i målet og forlænger mandatet i Afghanistan op til eller efter valget den 9. juni, slutter han.