LO accepterer, at et flertal i Folketinget har besluttet at deltage i krigen i Afghanistan

I 80`erne dannede enhver fagforening med respekt for sig selv et fredsudvalg. Det var en udbredt opfattelse, at fagbevægelsen tog stilling til fredsspørgsmålet.
Udviklingen tog for alvor fart efter, at Specialarbejderforbundet, SiD, i september 1981 havde spørgsmålet oppe på et møde i hovedbestyrelsen og dér besluttede at støtte fredsbevægelsen. SiD lancerede mottoet: 'Hvad skal vi med gevinsten i arbejdskampen, hvis vi taber kampen for freden?'
I dag er det de færreste fagforbund eller lokale fagforeninger, der officielt forholder sig til fredsspørgsmålet. Det fremgår tydeligt, da Arbejderen sætter sig for at finde ud af, hvordan fagbevægelsen forholder sig konkret til, at Danmark i mere end otte år har været i krig i Afghanistan.
- Jeg beklager, at fredsspørgsmålet ikke længere har den samme betydning i fagbevægelsen, og så hellere end gerne, at 3F (tidligere SiD, red.) genoplivede det gamle motto, siger Christian Juhl, formand for 3F i Silkeborg.
Samtidig må han erkende, at heller ikke hans egen afdeling har taget officiel stilling til, at danske soldater fortsat må lade livet i Afghanistan. Hans egen holdning skal ingen imidlertid være i tvivl om.

Krig skaber ikke fred
- Krigen er med til at fastholde og forværre situationen for afghanerne. Krigen gavner heller ikke Danmark. Den har skabt et væld af unødige internationale problemer, kostet en masse penge og international prestige. Og så har den ikke mindst kostet en række menneskeliv til ingen nytte, lyder det fra Christians Juhl.
Flere andre 3F-fagforeninger bekræfter over for Arbejderen, at heller ikke de har taget en officiel stilling til krigen i Afghanistan eller andre krige for den sags skyld.
Arbejderen har forsøgt at få en kommentar fra 3F`s forbundsledelse. Det lykkedes ikke inden deadline. Til gengæld er det lykkedes at få en udtalelse fra hovedorganisationen LO, hvor 3F er medlem.
- LO accepterer, at et flertal i Folketinget har besluttet at deltage i krigen i Afghanistan. Derudover gør vi, hvad vi kan for at støtte HKKF`s (Hærens Konstabel- og Korporalforening, red.) medlemmer, der jo udgør en del af de danske tropper, og som er medlemmer i et af LO`s forbund, siger Marie-Louise Knuppert, sekretær på det internationale område.

Fredsarbejde på lavt blus
Situationen i de offentligt ansatte fagforeninger og forbund ligner til forveksling.
Dansk Sygeplejeråd, der har haft og stadig har en del medlemmer i Afghanistan, har ikke taget stilling til krigen som sådan, meddeler forbundets pressechef. Samme udmelding kommer fra Danmarks Lærerforening.
- Vores fredsarbejde befinder sig på meget lavt blus, indrømmer formand Anders Bondo Christensen.
Sådan har det ikke altid været. For år tilbage husker han, at medlemmerne var aktive i 'Lærere for fred'.
- Jeg tror, spørgsmålet var tættere på, da vi havde atomtruslen hængende over hovedet. Det er selvfølgelig alvorligt at sende soldater i krig, men ikke desto mindre er det mere eller mindre ude af vores bevidsthed, siger lærerformanden til Arbejderen.
Danmarks Lærerforening er dog involveret i solidaritetsarbejde på blandt andet det afrikanske kontinent og har også været engageret i kampen mod overgreb på fagligt aktive i Tyrkiet.
Heller ikke i FOA-afdelingen LFS i København er der fokus på den danske krigsdeltagelse.
- Jeg har egentlig ikke tænkt over, at vi ikke har diskuteret det i bestyrelsen, indrømmer formand Britt Petersen.
- Men vi har altså ikke taget stilling til, hvad vi mener om, at Danmark er i Afghanistan. Det er måske også meget at lægge ud i de enkelte afdelinger. Jeg mener i princippet, det er et forbundsanliggende, siger hun til Arbejderen.

Solidaritet med børn
Forbundet for pædagoger og Klubfolk, BUPL, tager som organisation ikke stilling til skyldsspørgsmålet i en krig det være sig i Irak, Afghanistan eller andre krige, fortæller formand Henning Petersen.
- Dertil er meningerne blandt vores medlemmer alt for forskellige. Det, vi som forbund siger, er, at vi støtter kampen for menneskerettigheder og initiativer, der kan være med til at skabe fred. Det kan være indsamlinger eller konkrete projekter, som går til at genopbygge et krigsramt land. Vi støtter meget gerne projekter, som kan hjælpe med at sikre børns rettigheder og vilkår, siger formanden til Arbejderen.