12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

100 point for dansk pas

100 point for dansk pas

Onsdag, 17. marts, 2010, 00:00:00

Flygtninge, der er for traumatiserede til at arbejde eller lære hurtigt dansk, bliver hårdt ramt af regeringens og Dansk Folkepartis nye udlændingeregler

Hvis du er flygtet til Danmark fra krig eller hungersnød, og er for traumatiseret til at lære dansk og få dig et job i rekordfart, bliver vejen til tvangsdeportation fra lufthavnen fremover meget kortere. Er du der imod hurtig til at integrere dig og 'udvise samfundssind' vanker der en opholdstilladelse i belønning.
Sådan lyder kernen i de nye stramninger af udlændinge- og integrationsloven, som regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede i går.
- De udlændinge, der viser vilje til integration og samfundsnytte, hjælpes til hurtigere integration og belønnes, mens der strammes over for de udlændinge, der vender integrationen ryggen og udviser samfundsforagt, siger Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen.
Men det pointsystem, som skal bestemme om udlændinge kan få opholdstilladelse, tager slet ikke højde for torturofre og andre traumatiserede flygtninge, advarer koordinator Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.
- Mange torturofre har netop besvær med sprogindlæring og kan ofte ikke arbejde i samme grad som andre udlændinge. Når man tillige vil give gøre det sværere for de, der modtager eller har modtaget sociale ydelser, frygter vi, at yderligere mange torturofre vil blive ramt af de nye strammere regler, forklarer han.
SF bakker kritikken op, men er dog positiv overfor tanken om et pointsystem, mens Enhedslisten og Radikale Venstre tager helt afstand.
- Jeg undrer mig over, hvad det egentlig er, der foregår i Danmark i øjeblikket. Hele ideen med vores velfærdstankegang er, at der er en hånd, der rækkes ud til dem, der ikke kan selv. Det gælder åbenbart ikke længere. Nu er fokus udelukkende på dem, der godt kan selv. De øvrige der gerne vil, men ikke kan, skal aldrig have en chance, siger integrationsordfører Marianne Jelved (R).


Her strammer VKO:
- Der indføres et pointsystem, hvor udlændinge skal samle 100 point via sprogkurser, arbejde eller andet 'samfundssind' for at få permanent opholsdtilladelse. Omvendt trækker kriminalitet, gæld eller at have været offentligt forsørget ned.
- Udlændinge skal fremover skal vente fire år med at valgret til kommuner og regioner, mod tre år i dag.
- Flygtninge kan i de første 10 år få inddraget deres opholdstilladelse, hvis de rejser på ferie i hjemlandet.
- Det bliver nemmere at deportere udenlandske hjemløse.
Læs hele aftalen på nyidanmark.dk eller download den her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2010 - 00:00   03. sep. 2012 - 12:49

Indland