De 150 medlemmer i Den Polske Klub under Byggefagenes Samvirke i København er næste alle arbejdsløse. Der er ikke job til dem, som kræver løn efter overenskomsten
- Hvis du vil arbejde for 50 kroner i timen, er her job til dig.
Den besked har de polske brødre Stanislaw og Wieslaw Wojcik fået på en række danske byggepladser i deres jagt på arbejde.
- De to har virkelig kæmpet for at få et job de sidste halvandet år, hvor de har været uden arbejde. Mange steder bliver de tilbudt 50 kroner i timen, når lederen på byggepladsen hører, at de er polakker, siger Robert Olejnik til Arbejderen. Han er tolk i Den Polske Klub under Byggefagenes Samvirke i København.
De omkring 150 bygningsarbejdere, som er medlemmer af klubben, er næsten alle sammen arbejdsløse. Fagligt organiserede østarbejdere er der ikke stor efterspørgsel efter på byggepladserne. De er endnu hårdere ramt af arbejdsløsheden end de fagligt organiserede danske kollegaer, fortæller Robert Olejnik.
Brødrene Wojcik kom til Danmark for over tre år siden og startede med at arbejde på Berendsens vaskerier. Derefter fik de job i byggebranchen hos en god virksomhed med ordnede forhold. Men den blev ramt af krisen og måtte fyre flere hundrede ansatte. De sidste halvandet år har de været uden arbejde, selvom de har søgt masser af job.
- De har oplevet at møde op på en byggeplads og personligt aflevere en ansøgning, som er blevet krøllet sammen og smidt i papirkurven for øjnene af dem. Det er heller ikke ualmindeligt, at de oplever racistiske reaktioner på byggepladserne, fortæller Robert Olejnik.
De to brødre føler sig ellers hjemme i Danmark nu. Den ene har kone og børn her i landet. Så rejser man ikke bare hjem, når tiderne er dårlige, understreger tolken. Han fortæller, at mange polakker i sin tid blev lokket til Danmark af omtale i de polske medier om, hvordan regeringen i Danmark ønskede udenlandsk arbejdskraft til landet.
Banditfirmaer
Mange af medlemmerne i Den Polske Klub har været ansat i det, som Robert Olejnik betegner som banditfirmaer, der nu er gået konkurs.
For eksempel har tre medlemmer været ansat i et firma, som har arbejdet med renoveringen af Kokkedal Slot.
- I begyndelsen var der ikke ordnede forhold i firmaet, de ansatte arbejdede uden overenskomst. Men i marts sidste år fik fagforeningerne TIB samt Rør & Blik nys om forholdene og fik tegnet en fællesoverenskomst, oplyser Robert Olejnik.
Men de ordnede forhold varede ikke længe. Fra dag til dag stoppede firmaet med at betale tillæg og siden december, er der ikke udbetalt løn.
- Firmaet er i betalingsstandsning nu. De skylder omkring 50 ansatte løn, overarbejdsbetaling, feriepenge og pension. Der er tale om rigtig mange penge, som de tidligere ansatte har til gode. Firmaet har snydt dem, det er rent snyd, siger Robert Olejnik.
Fagforeningerne er ved at samle oplysninger sammen om, hvad de ansatte har til gode, og vil prøve at få pengene hevet hjem.
Arkadiusz Olszewski er en af dem, som er blevet snydt. Han er glad for at være medlem af en fagforening.
- Fagforeningen er det eneste sted, man kan henvende sig, når man bliver udsat for snyd og ulovlig behandling fra virksomhedernes side. Mange østeuropæere bliver dagligt udsat for snyd. Men de fleste kender ikke noget til fagforeningerne, fortæller han.
Han håber at få job igen, så han kan hjælpe sin mor. Hun er på førtidspension i Polen, ryggen er slidt op efter 21 år som syerske. Nu får hun udbetalt 1000 kroner om måneden.
Snyderi i system
Mange steder er snyderiet sat i system, fortæller Roberts Olejnik. Han understreger, at bag de mange østeuropæiske firmaer, som udnytter landsmænd som billig arbejdskraft, står der stort set altid en dansk bagmand, som laver penge på lave lønninger og usle arbejdsforhold.
- Typisk hyrer det polske firma arbejdere fra Polen. De kommer herop og skal arbejde tre måneder for bagmanden. De får penge a conto med løfte om at få resten senere. Derefter bliver de holdt hen med snak og udenomsforklaringer. Når tålmodigheden udløber, rejser nogle hjem, de kender for det meste ikke til fagforeningerne, eller også er de blevet truet til ikke at henvende sig. Så henter det polske firma bare en ny flok mennesker, som kører videre i den samme kværn, forklarer Robert Olejnik.
Selvfølgelig hører nogle i Polen om de grove metoder, men Polen er et stort land med 38 millioner indbyggere, så der er mange at tage af.
- Og når lønnen i Polen er på 20 kroner i timen, får det mange til at tage chancen. Polen er stadig et fattigt land, understreger tolken.
Den Polske Klub får en del henvendelser fra landsmænd, som arbejder indenfor andre brancher, og vil høre om, hvordan det danske faglige system fungerer. Målet er at få mange flere til at melde sig i fagforening og a-kasse for at bekæmpe den sociale dumping.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278